lørdag den 1. december 2012

1. december - Det' sørme, det' sandt, december ..

Der har længe været stille på min blog, hvilket der er flere årsager til - men den primære er arbejdsrelateret stress, der gør, at jeg ikke har haft tid, lyst, overskud og energi til at scrappe og slet ikke til at blogge. Det går heldigvis fremad for mig og samtidig er det blevet december med dertilhørende pakkekalender, så selvfølgelig skal der (forhåbentlig) blogges hver dag :)

Ganske som sidste år har Linda lavet en pakkekalender til mig. Det ønskede Lise og Tina også, så Linda har haft super travlt! Vi andre havde knap så travlt, for vi skulle bare deles om pakkekalenderen til Linda => 8 gaver hver. I tirsdags mødtes vi hos Linda til aftensmad, scraphygge og naturligvis det vigtigste ... udveksling af pakkekalendere :)

Linda havde "advaret" os om, at vi skulle åbne pakke nr 1 hos hende ... (også selvom jeg syntes, det var snyd), men det var naturligvis fordi, hun havde lagt så meget tid og energi i den første gave, at hun ville se os, når vi åbnede dem. Og hvor kan jeg godt forstå hende! Hun havde lavet 3 ens smash-bøger - og de er BARE FLOTTE!! Jeg har kun taget et par billeder af den, men Linda har taget rigtig mange billeder, som I kan se her.

Her er et billede af de gaver, jeg har bidraget med til Lindas pakkekalender. Beklager den dårlige billedkvalitet, men jeg havde jo helt glemt at få taget billedet herhjemme, så det blev taget med min mobil ude hos Linda :)

Her er mine billeder af min skønne skønne smash. På en måde er den så flot, at jeg ikke tør skrive i den, men samtidig fortjener den, at blive "brugt" og ikke bare "gå til spilde". Utroligt så flot og stort et arbejde. Af <3 TAK Linda :)



Hvis du har lyst, må du meget gerne skrive en kommentar - det vil glæde mig meget, om der stadig er nogle derude, der har lyst til at følge min blog (også selvom den har været meget stille meget længe)

3 kommentarer:

Annette sagde ...

Selvfølgelig er vi med .....
Og jeg har jo set fotos af dig på Lindas blog !
Tænk for et arbejde hun har haft med de bøger. Hun er altså fantastisk.
Rigtig god fornøjelse med alle pakkerne.
Pas på dig - det er svært ikke at blive presset i denne juletid. Og hvem har noget ud af det ?
Knus.

Linda sagde ...

Tak for sidst søde.
Jeg vil glæde mig til at følge med her hver dag i december:-)
Rigtig god aften til jer.

Knuzz

Grete sagde ...

Hej Lone
Dejligt at det går den rigtige vej for dig, Stress er noget f..... har skabt, PAS PÅ DIG SELV!
Hvor er I altså heldig med hende Linda, det er nogle særdeles skønne bøger hun har lavet til Jer.
Knus Grete