torsdag den 2. maj 2013

Andreas: Vesterhavet m/ Oldemor

Jeg har fri idag, hvilket er en ganske god ting, da jeg lige skal have styr på udklædningen til morgendagens firmaudflugt, hvor vi gerne må komme udklædte og som sædvanlig er jeg ikke kommet igang endnu! Jeg har dog fået købt stoffet. Nu skal det bare lige syes, og så krydser jeg ellers fingre for, at mine tanker og planer kan føres ud i livet uden de store problemer og udfordringer. Hvis det bliver godt, skal I nok få lov at se et billede her senere ;)

Men nu til det "faglige" - scrapperiet:
Dette layout er et af de mere finurlige. Da jeg fik papiret til det (igen med hjælp fra Benedikte), kunne jeg godt se, at det passede rigtig godt farvemæssigt til billederne - men jeg syntes måske, at det var lidt kedeligt og "gammeldags". Man kan naturligvis sige, at så passer det jo meget godt til en kvinde, der har passeret de 80 og "still going strong", men alligevel.

Jeg begyndte at skære papiret ud og få det scrappet, men det var først, da jeg fik placeret den grønne swirl og den røde titel, at jeg pludselig syntes, at det da blev et rigtig godt layout og meget mere friskt i farverne, end jeg nogensinde havde turde tro eller håbe på.

En af de effekter, jeg er blevet mere flittig bruger af, er "skygger" vha en anden farve kopi bagved ... som her ved den lille "notesblok"

Husk, jeg er rigtig glad for jeres kommentarer og læser dem med STOR glæde ;)

7 kommentarer:

Mette sagde ...

Jeg kan godt lide både farver og "rene" linier, så jeg synes det er et flot LO. Det er nogle skønne billeder ;-)

Julie aka loxx sagde ...

Jeg nyder at se dit arbejde. Det inspirere rigtig meget.
Jeg håber da du fik lavet dit kostyme færdigt. :-)
Rigtig god weekend til dig.

Annette sagde ...

Det er da et superflot layout og skønt papir og netop de røde/grønne farver passer jo perfekt. Godt Benedikte kunne se det for dig.
Manglede dig i aftes....men vi hyggede da igennem alligevel.

Jeg synes ikke din punch med notebook er pæn. Skal jeg ikke hjælpe dig af med den ????? (Den er nemlig ikke til at opdrive i de butikker jeg har besøgt de sidste 2 uger. 4 stk., men ingen har den punch.)
Så hvis jeg skal skille dig af med en, så du er fri for den ....så sig til.
Rigtig god fornøjelse med den weekend. Det lyder spændende - og jeg glæder mig til at se billeder....

Linda sagde ...

Dejligt LO:-)
Annette skulle bare lige vide hvor den dies med note siden kommer fra;-)
God sy lyst.... Jeg springer rundt mellem hvide og gule vinduer;-)
Vi ses
Knus

Ann Weiss sagde ...

Flot layout :) Synes selv det er svært at få plads til så mange billeder, men det har du jo løst virkelig godt her!

Lise sagde ...

Rigtig lækkert LO i dejlige farver:-))))
God torsdag til dig:-))
Knus Lise

Karina Beck sagde ...

Det er et rigtig flot layout.