søndag den 21. december 2014

21. december - og julekortene er tæt på at blive droppet!

Ja, jeg er SÅ tæt på at sige, at der ikke bliver lavet og sendt julekort ud herfra i år! Det er sørgeligt, når man nu selv gerne vil være kreativ og man endda er på barsel, men jeg må bare erkende, at tiden er rendt fra mig og der er stadig alt for mange opgaver og jeg vil ikke sidde op en hel nat for at få det lavet. Der er min søvn for vigtig for mig. Desuden har jeg endnu ikke selv fået nogle julekort og jeg "forventer" kun at modtage fra mine forældre og mine to søskende. Ud af de tre ved jeg, at det kun er det ene, der er håndskrevet, så mon ikke det går med en jul uden julekort herfra? I stedet har jeg taget en udfordring til mig fra Charlie/OSH om at lave julekort d. 24. i hver måned ... jeg tror ikke, jeg kommer til at sidde og scrappe lige præcis d. 24. i alle månederne, så i stedet har jeg tænkt, at jeg i januar vil udnytte resterne af julestemning og få lavet kort og tags, så de er klar til næste jul (så har jeg da lidt i gemmerne :) )

Endnu engang tusind tak for jeres kommentarer. Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke får kommenteret lige så meget (jeg forsøger hver dag, men ved godt, at det ikke lykkes), så derfor er jeg endnu mere taknemmelig over jeres kommentarer på min blog. Flere af jer skriver, at jeg ikke skal stresse, fordi jeg stadig mangler så meget. De sidste ca 3 år har været udfordrende for mig at komme igennem bla pga arbejdsrelateret stress, spontan abort i 17. uge og senere graviditeten der endte med min skønne Magnus i sommers, og er der én ting jeg i hvert fald har lært af det hele, så er det netop, at jeg ikke gider at stresse over sådanne ting, så det behøver I ikke at tænke på. Det forhindrer mig dog ikke i at blive irriteret over, at jeg ikke når de ting, jeg gerne vil, men jeg er nok blevet mere opmærksom på, at være på barsel ikke er et 37 timers job med familieliv derhjemme ... det er et 24 timer i døgnet-job og så med en familie, der kommer hjem fra job og børnehave undervejs og som også har en masse ønsker til, hvad der skal ske i deres "fritid". Derfor er det godt at have lært at sige "PYT" .. det skal jeg bare have nogle af mine omgivelser til at indse også, for jeg kan godt mærke, at de netop tænker, at hun har jo masser af tid, når hun bare går derhjemme ;)

Nå - det blev til en lang smøre ... nu til dagens gave, som er disse skønne dies. De har stået på min ønskeseddel "længe", så hvor er det skønt endelig at have fået sådanne sterinlys i hus :)

Jeg har fået lavet de sidste til/fra kort men kun fået fotograferet nogle af dem. Her er det med et stempelsæt af snefnug fra Stampin Up med tre forskellige farver sværte og en lille sløjfe

Disse er inspireret af Nedergaards til/fra-kort, som kan ses på hendes egen blog her samt på Hobbybodens blog her. Det er så fantastisk at blive inspireret både her i julen men også hele året rundt og netop Nedergaard stil er jeg fuldstændig vild med.
Her kan man se, hvor stor forskellen er på en lille grankvist (fra Martha Stewarts punch)

Her er der lige lagt en lille kvist fyr med

Her med en lille gren og kogle

Håber, I har haft en god weekend til de af jer, der skal på arbejde i morgen. Til resten af jer håber jeg, det har været en god begyndelse på juleferien, der jo i år er fantastisk for medarbejdere ;)

4 kommentarer:

Mio sagde ...

Det er super vigtig at mærke efter, så man udgår stress, og alle de ting det medføre. Nogen skal desværre det på den hårde måde. Godt du passer på dig selv, og god ide at lave nogle julekort i jan. I år har jeg ikke et eneste julekort tilbage, jeg havde et mindre lager fra sidste år heldigvis. Jeg har lavet nogle få, hvilket er ok. Gaverne er ikke pakket ind som jeg ville, og mange ting er blevet sprunget over i år, men jeg ved at det alligevl bliver jul : ) og bare man er sammen med dem man holder af, bliver det en god jul. Skønne til og fra du har fået lavet : )
Blogrundfart skal være hyggeligt, så det gør man når tiden og lysten er der : )) rigtig god aften

lam sagde ...

Husk at passe på dig selv og livet er for kort til at gå ned med stress over li gyldige småting. Jeg er sikker på din familie fortrækker dig glad og med overskud eller om de lige få et julekort i år eller ej
Super flotte til og fra kort

Annette / aka sagde ...

Flotte lys du nu kan lave. Og dine til og fra a la Nedergaards er bare fine. Utroligt hvad den lille grangrene gør.

Lise sagde ...

Rigtig søde til og fra kort og lækkert med stearinlys.
Hvis du læser dit indlæg rigtigt var det lørdags indlægget jeg kommenterede og ønskede dig god lørdag på.......så hvem der er vågen eller ej.....skal jeg ikke udtale mig om:-)))))))
God mandag den 22. til dig og dine:-)))