mandag den 4. december 2017

De sidste "rester" fra Scrap i Løvel

Da jeg jo går og venter på min pakkekalender, kan jeg desværre ikke vise nogen gaver idag. Jeg håber blot, at posten snart har med fra Sverige ..

Det kreative indslag er flere til og fra kort fra da jeg var til Scrap i Løvel.
Baggrundspapiret er fra en blok og jeg har længe ikke vidst, hvordan pokker jeg skulle få det brugt - synes ikke lige, at det var så nemt. Den dag var det heldigvis lidt lettere, så jeg fandt på denne model. Træerne er fra henholdsvis Cottage Cutz og Impression Obsession og fået et penselstrøg af Wink of Stella


Derudover havde jeg fået taget denne søde gyngehest med, som er fra Magnolia Doohickey Club vol 2. Jeg har købt samtlige pakker og har netop bestilt vol 19, så der er mange dies her i huset. De skriver, der er mellem 15 og 18 dies pr sæt og et tema hver gang, som er ukendt på forhånd. Jeg synes, det er spændende og selvom jeg ikke er hooked lige ved modtagelsen, bliver jeg det som regel efter lidt tid. Den røde baggrund er fra samme blok som den grønne ovenfor.

Der var flere konkurrencer på dagen, men jeg når sjældent at deltage i dem. Dog var der en, jeg nåede at bidrage til på selve dagen og det blev til dette kort. Bamsen ville jeg ønske var i en mere brun nuance, men jeg havde ikke de rester med, så det blev i kvist-karton og det fungerer da også :)

Jeg håber, du får en dejlig start på ugen. Jeg har nydt synet af en flot super-måne samt efterfølgende en smuk solopgang. Jeg NYDER den flotte natur, når der er frost i vejret - det hele bliver bare lige det smukkere end ellers.

Ingen kommentarer: