tirsdag den 11. december 2018

Endelig et par julekort herfra

Som jeg skrev i indlægget i går, ville jeg prøve at arbejde videre med nogle af de baser, jeg fik lavet for ca 1 måned siden. Det lykkedes endda at få færdiggjort 4 forskellige baggrunde - og endda næsten 5, men den sidste skal lige farvelægges, før den er færdig. Den må derfor blive vist senere :) 

Baserne er alle med tanke på den "nemme" skitse, som jeg synes viser baggrundspapiret flot og som jeg fandt på i august måned (I kan se indlægget her). Jeg var endda så heldig, at det blev vist på Paper Craftings hjemmeside, som kan ses her. Det, jeg rigtig godt kan lide ved skitsen er, at kortene hurtigt kan variere afhængigt af baggrundspapiret og hvis kortet samtidigt bliver suppleret af en die/et motiv, bliver det også nemt forskellige kort at se på. Det er derfor en skitse, jeg selv er glad for og som heldigvis også har inspireret andre.

Mine fire kort endte sådan her:
1: Juletræer med lidt glimmer på takket være den fantastiske Wink of Stella. Tekst og det forreste juletræ er sat på 3D puder for at skabe lidt dybde til kortet.



2: En "gammel" blog blev vækket til live takket være et rådyr fra Tim Holtz - og så bliver udtrykket også forskelligt afhængigt af, om kortet er rektangulært eller kvadratisk. Også her er teksten sat på 3D puder.




3: Med inspiration fra Jyttes kort på Happymade's blog - men da ring og tekst var kommet på, var der pludselig alt for meget sølv. Fik det dæmpet lidt ved hjælp af kristtjørn, halvperler og snor
(Som Charlie skriver i kommentarfeltet, så er det naturligvis en mistelten - har da vist været lidt forvirret, for jeg havde netop misteltenen i tankerne, da jeg pyntede den med de hvide (og ikke røde) bær. Tak for bemærkningen Charlie - det var en svipser herfra) :) 

4: Til dette kort overvejer jeg, om det skal suppleres med en engel (stempel fra Gerda Steiner). Tænker blot, om det bliver for meget/voldsomt og i stedet blot lade juletræet få lidt fokus. Her er tekstbanneret også sat på 3D puder.

Tak fordi du kiggede forbi - håber, du vil skrive en kommentar. Har du bøvl med det, kan det hjælpe at prøve i en anden internet-browser. Jeg har selv problemer på nogle blogge, når jeg er på Chrome, men vælger jeg Edge er der ingen problemer. Lidt mystisk, men håber, jeg snart få kigget på det, da jeg foretrækker at bruge Chrome :)



2 kommentarer:

MosteH sagde ...

Hej Lone. Det er nogle virkelig fine CAS- kort du har udtænkt. Altid godt at vende tilbage til skitse, som har fungeret godt.

Charlie sagde ...

Fine kort. Din kristjørn på kort tre er nu nærmere en mistelten �� Sorry er en plantenørd. Spar du bare den engel til noget andet juletræet er flot i ensom majestæt.