Viser opslag med etiketten Simple and basic. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Simple and basic. Vis alle opslag

tirsdag den 25. januar 2022

Julekort d. 24 - for første gang

Mange andre har i flere år lavet julekort d. 24. i hver måned, for så havde man da mindst 11 julekort, når vi nåede december. Jeg er desværre aldrig rigtig kommet i gang tidligere, da jeg ikke fandt tiden til at få sat mig, men ... nu hvor der forhåbentlig er kommet ro på så mange andre steder i mit liv, så håber jeg, at jeg fra 2022 kan komme med på den vogn.

Mit første bidrag her til januar måned er disse tre kort, som jeg også lagde på min Instagram-konto (Oernstrupscrap)

Alle tre er med papir fra Maja Design og alle tre har kant fra Simple & Basic SBD085.

Billede 1:
Her har jeg brugt Simple & Basic SBD017 som tekst. Den lille hvide krans er ukendt



Billede 2:
Her har jeg brugt Simple & Basic SBD009 til tekst. Cirklen er MFT734 fra My Favorite Thing



Billede 3:
Her har jeg brugt Dixi Craft som sølv-ringe og Memory Box MD0134 som vanter. Efter at have set kortet lidt an har jeg besluttet mig for at lave nogle lyseblå vanter ovenpå de hvide, så de fremstår lidt tydeligere - men det må blive en anden dag


Håber, du finder inspiration - og får du lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive hjertens glad :)


lørdag den 22. december 2018

Juleferien kom i fuld fart ...

og jeg blev som sædvanligt overrasket over, hvor hurtigt tiden flyver afsted i december. Synes jo egentligt, at jeg kom godt fra start, men pludselig blev jeg indhentet af det praktiske - måske fordi jeg har sagt mit job op og derfor havde travlt med at færdiggøre tingene, aflevere projekter videre til kollegaer og sikret mængden af hængepartier efter mig.
Jeg har stadig ikke fået skrevet mine julekort, men jeg tænker, at jeg har nok - så nu skal de blot skrives inden juleaften. Modtagerne har nok vænnet sig til at de må vente på dem til mellem jul og nytår herfra :)

Jeg havde heller ikke fået lavet til og fra mærker til svigerfamilien, så der fik jeg lavet lidt i går aftes, så der er styr på de gaver

Resultatet blev lidt blandet - lidt i stil med dem, som jeg lavede først på måneden og så fandt jeg mine Copics frem og hyggede med dem - lige indtil kl. 02.00 i nat!! DET var ikke meningen, men det var så hyggeligt at sidde med det igen

Her lidt stempler fra Magnolia - en af mine første store forelskelser i scrap-verdenen <3
Tag'en er fra Simple & basic



Og her lidt stempler fra Gerda Steiner
Tag'en er punchet fra Stampin Up, som laver hele toppen i en. Er SÅ glad for, at jeg fik fingre i den punch.



Håber, I har nået at hygge og nyde julemåneden. Jeg har hygget med børnene undervejs med småkagebagning, pynte gingerbread-huse og hente juletræ, der skal ind og pyntes i dag. Derudover har vi hygget med spil og julekalendere - lige som december også skal være.

Håber, du har lyst til at skrive en kommentar - det gør mig så glad og varm ind i sjælen :)

tirsdag den 11. december 2018

Endelig et par julekort herfra

Som jeg skrev i indlægget i går, ville jeg prøve at arbejde videre med nogle af de baser, jeg fik lavet for ca 1 måned siden. Det lykkedes endda at få færdiggjort 4 forskellige baggrunde - og endda næsten 5, men den sidste skal lige farvelægges, før den er færdig. Den må derfor blive vist senere :) 

Baserne er alle med tanke på den "nemme" skitse, som jeg synes viser baggrundspapiret flot og som jeg fandt på i august måned (I kan se indlægget her). Jeg var endda så heldig, at det blev vist på Paper Craftings hjemmeside, som kan ses her. Det, jeg rigtig godt kan lide ved skitsen er, at kortene hurtigt kan variere afhængigt af baggrundspapiret og hvis kortet samtidigt bliver suppleret af en die/et motiv, bliver det også nemt forskellige kort at se på. Det er derfor en skitse, jeg selv er glad for og som heldigvis også har inspireret andre.

Mine fire kort endte sådan her:
1: Juletræer med lidt glimmer på takket være den fantastiske Wink of Stella. Tekst og det forreste juletræ er sat på 3D puder for at skabe lidt dybde til kortet.



2: En "gammel" blog blev vækket til live takket være et rådyr fra Tim Holtz - og så bliver udtrykket også forskelligt afhængigt af, om kortet er rektangulært eller kvadratisk. Også her er teksten sat på 3D puder.




3: Med inspiration fra Jyttes kort på Happymade's blog - men da ring og tekst var kommet på, var der pludselig alt for meget sølv. Fik det dæmpet lidt ved hjælp af kristtjørn, halvperler og snor
(Som Charlie skriver i kommentarfeltet, så er det naturligvis en mistelten - har da vist været lidt forvirret, for jeg havde netop misteltenen i tankerne, da jeg pyntede den med de hvide (og ikke røde) bær. Tak for bemærkningen Charlie - det var en svipser herfra) :) 

4: Til dette kort overvejer jeg, om det skal suppleres med en engel (stempel fra Gerda Steiner). Tænker blot, om det bliver for meget/voldsomt og i stedet blot lade juletræet få lidt fokus. Her er tekstbanneret også sat på 3D puder.

Tak fordi du kiggede forbi - håber, du vil skrive en kommentar. Har du bøvl med det, kan det hjælpe at prøve i en anden internet-browser. Jeg har selv problemer på nogle blogge, når jeg er på Chrome, men vælger jeg Edge er der ingen problemer. Lidt mystisk, men håber, jeg snart få kigget på det, da jeg foretrækker at bruge Chrome :)