Viser opslag med etiketten Julekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julekort. Vis alle opslag

tirsdag den 25. januar 2022

Julekort d. 24 - for første gang

Mange andre har i flere år lavet julekort d. 24. i hver måned, for så havde man da mindst 11 julekort, når vi nåede december. Jeg er desværre aldrig rigtig kommet i gang tidligere, da jeg ikke fandt tiden til at få sat mig, men ... nu hvor der forhåbentlig er kommet ro på så mange andre steder i mit liv, så håber jeg, at jeg fra 2022 kan komme med på den vogn.

Mit første bidrag her til januar måned er disse tre kort, som jeg også lagde på min Instagram-konto (Oernstrupscrap)

Alle tre er med papir fra Maja Design og alle tre har kant fra Simple & Basic SBD085.

Billede 1:
Her har jeg brugt Simple & Basic SBD017 som tekst. Den lille hvide krans er ukendt



Billede 2:
Her har jeg brugt Simple & Basic SBD009 til tekst. Cirklen er MFT734 fra My Favorite Thing



Billede 3:
Her har jeg brugt Dixi Craft som sølv-ringe og Memory Box MD0134 som vanter. Efter at have set kortet lidt an har jeg besluttet mig for at lave nogle lyseblå vanter ovenpå de hvide, så de fremstår lidt tydeligere - men det må blive en anden dag


Håber, du finder inspiration - og får du lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive hjertens glad :)


tirsdag den 11. december 2018

Endelig et par julekort herfra

Som jeg skrev i indlægget i går, ville jeg prøve at arbejde videre med nogle af de baser, jeg fik lavet for ca 1 måned siden. Det lykkedes endda at få færdiggjort 4 forskellige baggrunde - og endda næsten 5, men den sidste skal lige farvelægges, før den er færdig. Den må derfor blive vist senere :) 

Baserne er alle med tanke på den "nemme" skitse, som jeg synes viser baggrundspapiret flot og som jeg fandt på i august måned (I kan se indlægget her). Jeg var endda så heldig, at det blev vist på Paper Craftings hjemmeside, som kan ses her. Det, jeg rigtig godt kan lide ved skitsen er, at kortene hurtigt kan variere afhængigt af baggrundspapiret og hvis kortet samtidigt bliver suppleret af en die/et motiv, bliver det også nemt forskellige kort at se på. Det er derfor en skitse, jeg selv er glad for og som heldigvis også har inspireret andre.

Mine fire kort endte sådan her:
1: Juletræer med lidt glimmer på takket være den fantastiske Wink of Stella. Tekst og det forreste juletræ er sat på 3D puder for at skabe lidt dybde til kortet.



2: En "gammel" blog blev vækket til live takket være et rådyr fra Tim Holtz - og så bliver udtrykket også forskelligt afhængigt af, om kortet er rektangulært eller kvadratisk. Også her er teksten sat på 3D puder.




3: Med inspiration fra Jyttes kort på Happymade's blog - men da ring og tekst var kommet på, var der pludselig alt for meget sølv. Fik det dæmpet lidt ved hjælp af kristtjørn, halvperler og snor
(Som Charlie skriver i kommentarfeltet, så er det naturligvis en mistelten - har da vist været lidt forvirret, for jeg havde netop misteltenen i tankerne, da jeg pyntede den med de hvide (og ikke røde) bær. Tak for bemærkningen Charlie - det var en svipser herfra) :) 

4: Til dette kort overvejer jeg, om det skal suppleres med en engel (stempel fra Gerda Steiner). Tænker blot, om det bliver for meget/voldsomt og i stedet blot lade juletræet få lidt fokus. Her er tekstbanneret også sat på 3D puder.

Tak fordi du kiggede forbi - håber, du vil skrive en kommentar. Har du bøvl med det, kan det hjælpe at prøve i en anden internet-browser. Jeg har selv problemer på nogle blogge, når jeg er på Chrome, men vælger jeg Edge er der ingen problemer. Lidt mystisk, men håber, jeg snart få kigget på det, da jeg foretrækker at bruge Chrome :)



fredag den 7. december 2018

Et sent aftenindlæg ..

men efter en "stille uge", hvor jeg bare faldt omkuld, fik jeg her til aften sat mig lidt og kigget på lidt julekort og nu kommer tvivlen pludselig ..
Forleden dag var jeg i Brugsen af andre årsager, men da de havde julesagerne stående fremme, skulle jeg da lige se, om der var noget, der fristede. Det var der (naturligvis) - for jeg fandt dette sæt kort (moderne version af Sorte-Per), men jeg synes, at motiverne var så søde. Jeg tænkte, at de da hurtigt ville kunne laves til julekort.

Da jeg pakkede dem ud, mente jeg det stadig, men nu hvor jeg sidder med dem ved scrapbordet, går jeg pludselig i stå og tænker "Var det nu en god ide, eller skal jeg droppe den og så i stedet vælge de klassiske dies og stempler og bruge dem i stedet"?

Har du et bud, hører jeg meget gerne ... de er i hvert fald lige lagt lidt væk og så må vi se, om de kommer i brug til julekortene

tirsdag den 26. juni 2018

Endnu et julekort - ganske simpelt

Jeg ved slet ikke, hvad der er sket - men jeg har så meget lyst til at sidde og scappe og lave kort og lige i øjeblikket finder jeg så meget inspiration, særligt på OSH-bloggen, som I kan finde her. For at få gang i julekorts-produktionen, er de så søde at vise julekort hver d. 24. til inspiration og denne gang blev jeg inspireret ikke bare af det første, som jeg allerede har hygget mig med og kan ses her, men også det næste kort, som jeg derfor fik hygget mig med i går aftes. Jeg faldt for den flotte, enkle stil i de klassiske julefarver og jeg tænkte, hvordan jeg selv kunne skabe sådan et kort med de stempler, jeg har. Jeg fandt denne søde vinterpige og tænkte, at det skulle prøves i den julerøde farve. Umiddelbart tænkte jeg, at det endelige kort blev for simpelt, men her dagen efter tænker jeg, at det gør ikke noget med simple kort engang imellem. Tekststemplet blev valgt, da fonten ligner teksten fra nogle af de gamle julesamler, som hun måske står og synger :)

Det vil betyde meget, hvis du vil skrive en lille kommentar. Selvom de har lovet 25 grader i dag, vil det alligevel varme mit hjerte <3

søndag den 24. juni 2018

Halvjuleaften og årets første julekort er i hus

Ja, egentlig er jeg stoppet med at blogge, men da jeg i øjeblikket finder så meget inspiration ved Operation Skriv Hjem's blog, vil jeg gerne støtte deres initiativ med at vise julekort d. 24. i hver måned og deltage på Mister Linky. Jeg er endda så heldig og overskudsagtig, at jeg nåede at kreere kortet her til aften og derfor selv kan vise det d. 24. Fantastisk, når jeg selv skal sige det :)

De skrev, at vi gerne måtte finde inspiration i et af deres kort og jeg fandt (ganske tydeligt) inspiration i det første kort (se deres indlæg her)- faldt fuldstændig for modellen, så her er mit bidrag


Papiret er fra Joy Crafts Warm Christmas 6x6" paper pad samt kvistkarton - begge har været igennem en die fra Elizabeth Craft Design for at få den fine kant med syninger. Siden med scalloped kant er lavet ved hjælp af en af de gode gammeldags takkede sakse :)
Stemplet er fra Gittes eget design og hedder "In English, please" og kan findes her.
Julemanden er fra Gerda Steiner, er med 3D puder under og er farvelagt med flg. farver fra Promarkers:
Ansigt: Ivory og Blush, Tøj: Red og Crimson, Sko og bælte: Warm Grey 3 og Warm Grey 5.


Skulle du få lyst til at skrive en kommentar, vil det glæde mig meget <3 

torsdag den 7. december 2017

Resultatet af en make-and-take fra Convention

Forhåbentlig ligger der en pakkekalender og venter på mig, når jeg kommer hjem fra Vejforum - jeg håber :)

Da jeg ikke har nået at være mere kreativ, vil jeg i stedet vise de tags/kort, som jeg lavede på en make-and-take i forbindelse med efterårets Convention i Middelfart.
Det var hos Aneta Mencfel fra Polen, der var på scenen og det var super hyggeligt. Da det kun kostede 25 kr/make-and-take, valgte jeg både at deltage i cirklen og i huset og det var sjovt og hyggeligt at sidde og gratte lidt og arbejde mere med lag-på-lag, end jeg normalt gør.

Cirklen

Et lille nærbillede, hvor man bedre kan se alle lagene. I stedet for at bruge 3D puder, som mange herhjemme gør, brugte de deres rester af chipboards - ganske god måde at få brugt rester på og så bliver det mere stift end de bløde 3D puder

Fuglehuset

Igen et bedre billede af lagene

Den flotte foamiran julestjerne med glimmer på. Overvejer helt sikkert at få købt noget rødt foamiran, for synes, de blev så meget flottere end dem i karton


mandag den 4. december 2017

De sidste "rester" fra Scrap i Løvel

Da jeg jo går og venter på min pakkekalender, kan jeg desværre ikke vise nogen gaver idag. Jeg håber blot, at posten snart har med fra Sverige ..

Det kreative indslag er flere til og fra kort fra da jeg var til Scrap i Løvel.
Baggrundspapiret er fra en blok og jeg har længe ikke vidst, hvordan pokker jeg skulle få det brugt - synes ikke lige, at det var så nemt. Den dag var det heldigvis lidt lettere, så jeg fandt på denne model. Træerne er fra henholdsvis Cottage Cutz og Impression Obsession og fået et penselstrøg af Wink of Stella


Derudover havde jeg fået taget denne søde gyngehest med, som er fra Magnolia Doohickey Club vol 2. Jeg har købt samtlige pakker og har netop bestilt vol 19, så der er mange dies her i huset. De skriver, der er mellem 15 og 18 dies pr sæt og et tema hver gang, som er ukendt på forhånd. Jeg synes, det er spændende og selvom jeg ikke er hooked lige ved modtagelsen, bliver jeg det som regel efter lidt tid. Den røde baggrund er fra samme blok som den grønne ovenfor.

Der var flere konkurrencer på dagen, men jeg når sjældent at deltage i dem. Dog var der en, jeg nåede at bidrage til på selve dagen og det blev til dette kort. Bamsen ville jeg ønske var i en mere brun nuance, men jeg havde ikke de rester med, så det blev i kvist-karton og det fungerer da også :)

Jeg håber, du får en dejlig start på ugen. Jeg har nydt synet af en flot super-måne samt efterfølgende en smuk solopgang. Jeg NYDER den flotte natur, når der er frost i vejret - det hele bliver bare lige det smukkere end ellers.

søndag den 3. december 2017

Familietid er hyggetid

Endelig blev det søndag og jeg er jo så heldig, at jeg har to adventskalendere. Jeg har selv købt den ved Three Scoops og så blev jeg også forkælet med en fra min mand, som jeg viste i går.
Den første gave fra min mand er en klassiker herhjemme - en skrabe-kalender og så en chokoladekalender (denne er fra Toms) - MUMS, det bliver godt :)


Gaven fra Three Scoops er et sødt stempel samt papir. Det bliver hyggeligt at få gang i både stempel og papir



Desværre fik jeg i går (d. 2. december!!!) en mail fra Magnolia, at den nu er sendt fra dem til mig! Ærlig talt så kan jeg slet ikke forstå, hvordan man kan sælge en pakkekalender og så ikke få den sendt afsted før december. Jeg håber virkelig, at det er gode gaver - for indtil nu har det været utroligt besværligt med den pakkekalender. Jeg har jo bestilt én kalender, men opdagede pludselig, at jeg havde betalt to gange. Jeg skrev derfor en mail til dem, men hørte intet. Jeg ringede til dem og de ville undersøge sagen. Lige der fungerede det rigtigt godt. En eller to dage senere ringede de tilbage og sagde, at der var sket en fejl og at de ville returnere beløbet og uden yderligere problemer fik jeg pengene igen (hvordan de kan få lov at hæve beløbet to gange forstår jeg ikke).
Nu kan jeg så blot gå og glæde mig til at modtage pakken med posten ....

Det kreative indslag idag er et kort, jeg fik lavet til Scrap i Løvel. Jeg har længe haft julesokke-dien fra Tim Holtz uden at få den brugt, men pludselig fik jeg denne ide, som jeg selv er godt tilfreds med. Måske skal jeg have lidt større gran til næste model

Håber, I får en fantastisk 1. søndag i advent med mulighed for at hygge med jeres nære og kære. Jeg glæder mig til at hygge med mine drenge og lavet juledekorationer, så vores nedtælling til juleaften også kan begynde :)

Jeg bliver utrolig glad, hvis du vil tage dig tid til at skrive en kommentar herunder <3