tirsdag den 26. juni 2018

Endnu et julekort - ganske simpelt

Jeg ved slet ikke, hvad der er sket - men jeg har så meget lyst til at sidde og scappe og lave kort og lige i øjeblikket finder jeg så meget inspiration, særligt på OSH-bloggen, som I kan finde her. For at få gang i julekorts-produktionen, er de så søde at vise julekort hver d. 24. til inspiration og denne gang blev jeg inspireret ikke bare af det første, som jeg allerede har hygget mig med og kan ses her, men også det næste kort, som jeg derfor fik hygget mig med i går aftes. Jeg faldt for den flotte, enkle stil i de klassiske julefarver og jeg tænkte, hvordan jeg selv kunne skabe sådan et kort med de stempler, jeg har. Jeg fandt denne søde vinterpige og tænkte, at det skulle prøves i den julerøde farve. Umiddelbart tænkte jeg, at det endelige kort blev for simpelt, men her dagen efter tænker jeg, at det gør ikke noget med simple kort engang imellem. Tekststemplet blev valgt, da fonten ligner teksten fra nogle af de gamle julesamler, som hun måske står og synger :)

Det vil betyde meget, hvis du vil skrive en lille kommentar. Selvom de har lovet 25 grader i dag, vil det alligevel varme mit hjerte <3

1 kommentar:

Mette sagde ...

Hvor er det sødt - man kommer helt i julestemning :-)