søndag den 1. juli 2018

Scraphygge i haven

Ja, jeg tror faktisk, at det er første gang, jeg har siddet på terrassen og scrappet, for normalt blæser det alt for meget til at jeg kan sidde med mine sager der. Idag kunne jeg gøre det og det var så fantastisk efter at have været i fuld gang både igår og idag med at ordne haven. Når man så kan sidde og scrappe og nyde arbejdet imens, er det jo ren win-win.

Forleden modtog jeg min bestilling af dies fra Magnolia i Sverige. Det var primært kameraet (øverste højre hjørne), jeg var faldet for, men når jeg nu alligevel skulle betale porto, kunne jeg jo godt liiige tjekke de øvrige sager derfra og det endte med disse skønne dies.

Jeg er typen, der får ideer, når jeg ser ting - det gælder både, når jeg ser stof (til at sy af) og når jeg ser dies og stempler, og da jeg så påfuglen (nr 2 fra venstre i nederste række) tænkte jeg straks, at den skulle skæres ud i et "farveorgie" af sværter, som den jo også er fra naturens side af.

Jeg købte mine første Distress Oxide sværter i forbindelse med Convention i marts i år, men jeg har desværre ikke været så kreativ i foråret, så det var først i dag, at jeg rigtig fik mulighed for at lege med dem og jeg endte med kortet her

Bagefter tænkte jeg "gad vide, hvordan kortet ser ud med de alm Distress sværter, så det skulle da prøves med et kort magen til :)

Jeg er absolut ikke sværte-mester, men den største forskel (bagefter) er baggrundsfarven. Undervejs var det dog nemmest at blende oxide-sværterne fremfor de almindelige, men når først påfuglen er skåret ud, synes jeg ikke, det er til at se.

Jeg håber, du har lyst til at skrive en kommentar herunder - det vil betyde meget for mig :)

Materialer er:
CreaNestLies XXL 56, Marianne Design texture stamp MM1604, Cherry Lynn Design die Horizon Fishtail banners, Three Scoops Tillykke stempel, Versafine Onyx Black sværte.
Distress Ink og Distress Oxide Ink:
Cracked Pistachio til baggrund, Blueprint Sketch, Mermaaid Lagoon og Peacock Feathers til påfugl

1 kommentar:

Bødker sagde ...

Hej Lone.
Dejligt når man kan forene glæden over sit færdige arbejde, med sin hobby og måske ovenikøbet blive lidt inspireret af at sidde ude og kigge på ens arbejdsindsats i haven :)
Søde enkle kort, den lille påfugl die er rigtig fin ;)
God sommer herfra den anden ende af byen.
Søndagshilsener fra
Tine