torsdag den 27. februar 2014

Jeg er helt blæst omkuld ... og det skyldes ikke vind og vejr!

Hvor er det utroligt, så lidt der skal til at påvirke en dag - idag er den helt sikkert påvirket i den mest positive retning.

Søde Pips (som du kan "besøge" her) spurgte, om jeg havde set dette og straks tjekkede jeg linket her og så, at de sørme har nævnt MIN blog på deres, hvor de åbenbart har kigget på skandinaviske blogs. Det er da helt vildt!!! Og så er det et af de mest simple lynkort, jeg nogensinde har lavet!

Håber, I har det godt derude. Jeg får ikke fulgt så meget med på bloggene i øjeblikket og jeg får heller ikke selv blogget, men jeg håber, det snart kommer. Har bare haft andre prioriteringer og ikke så meget energi som håbet, men mon ikke det kommer med forårssolen og de lyse morgener og eftermiddage. Jeg trænger i hvert fald, selvom jeg også elsker vinteren.

søndag den 2. februar 2014

Fødselsdagskort til Jeppe

Så er det atter blevet tid til at Andreas skal til fødselsdag, så jeg har haft gang i et kort her til formiddag. Jeg ville ellers have lavet skyerne vha sværter som tidligere (se evt her), men det drillede mig rigtig meget, så det blev den kedelige løsning med lyseblåt karton, men sådan er det jo, når tingene driller lidt for meget!

Andreas havde ønsket flyvemaskine og balloner, så forsiden kom til at se sådan ud. Den store sky og flyvemaskinen er på 3D-puder.

Og bagsiden fik en anden "løsning" end sædvanligt - en lille udvikling måske ...

Håber, I får en dejlig søndag derude. Det vil glæde mig meget, hvis I vil skrive en kommentar :)