Viser opslag med etiketten Album. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Album. Vis alle opslag

lørdag den 13. april 2013

Lynkursus i mikroalbum v/ Hobbyboden

Ja, som jeg skrev forleden dag, så var vi åbenbart så hurtige til at få lavet vores minialbum (det med harmonika-ryg), at vi lige nåede endnu et hurtigt minialbum. Det var dog så småt, at jeg nærmere vil kalde det for et mikroalbum .... :) Officielt hedder det dog et mini maze album!

Her er et par billeder:
(det er svært at vise det "forfra" - derfor har jeg taget et billede oppefra ....)


Siderne er 3x3" - men jeg har ideer om, at det skulle kunne lade sig gøre at lave det i 6x6" .... det skal i hvert fald prøves på et tidspunkt ;) Hvis det lykkes, kan man jo også bedre lave forskellige lækre detaljer på siderne ....

Ha en fantastisk weekend. Vi skal se køerne danse på "vores gård" ...

torsdag den 11. april 2013

Kursus i minialbum v/ Hobbyboden

Igår aftes var jeg på kursus i et minialbum ved Gitte i Hobbyboden, Odder. Jeg var lidt spændt, da det kun ville vare 2 timer (!!!! Normalt varer det jo næsten en hel dag og så er jeg alligevel ikke færdig med materialet!), derudover stod der intet om, hvad vi skulle have med.
Det var Lene, der havde fortalt mig om kurset og jeg havde straks tænkt, at det kunne være noget for Tina og heldigvis sagde hun også ja.
Vi havde en ganske hyggelig aften og det varede kun 1½ time at få lavet flg album (Gitte havde skåret papir ud i de rette str - tror, det hjalp gevaldigt på tiden!)

Forside:
Med bindebånd (i højre side) og bånd i ryggen (venstre side) vistnok for at holde lidt sammen på albummet)
Inden kurset begyndte nåede jeg at se, at papirerne var forskellige, så selvfølgelig valgte jeg skyerne - de er da for skønne ;)

Første side (helt neutral)

Anden side (med tag foroven)

Tredje side (med dobbelt side)

Fjerde side (med lomme)

Bagsiden

Det er et super nemt album, der er samlet med en "harmonika-ryg" og det kan udvides i det uendelige. Det er helt sikkert en model, jeg vil arbejde videre med :)

Eftersom vi var så hurtige, tryllede Gitte lige et mikro-album "ud af ærmet" - det viser jeg om et par dage ... så sker der jo lidt på bloggen :)

fredag den 5. april 2013

Album til Oldemor fra familiedag i Odense

Lige før jul fik jeg endelig færdiggjort det andet album, jeg havde lovet Oldemor. Albummet skulle vise en samlet fødselsdag, som blev holdt i Odense hos Jacobs fætter og kæreste. Det er lidt sjovt/tankevækkende, for hvad der på et tidspunkt er lidt af en "sur tjans", fordi man pludselig skal lave det NU, bliver til rigtig hygge, når man først kommer igang.
Jeg synes selv, det er blevet meget bedre end det første album, jeg lavede til hende. Måske fordi jeg kender personerne på billederne - måske fordi jeg ikke er så stresset nu, som jeg var da første album blev lavet - eller måske fordi jeg har fået lidt mere "erfaring" med at scrappe layouts:)

Her er resultatet i hvert fald - og det er lidt af en billede-kavalkade














Hvis du gerne vil skrive en kommentar, vil det glæde mig rigtig meget :)

søndag den 24. februar 2013

Scrap i Nr Snede 2013!!

Uha, hvor jeg bare sidder og har det SÅ godt idag. Jeg har en ro i mit sind men også en lyst til at få styr på mine scrapsager ... og jeg tror, det er takket være en SUPER SKØN dag igår fyldt med scrap.

Desværre begyndte den lidt hektisk, for uanset om mit hoved tog det stille og roligt, så havde min krop en tro på, at jeg ville komme for sent (og jeg HADER at komme for sent - og egentlig også for tidligt, men det sidstnævnte er absolut ikke noget der sker særlig ofte og slet ikke i øjeblikket!). Som hovedet havde regnet ud, kom jeg derud alt for tidligt, men så fik jeg tid til lige at lande (også i kroppen!).

Jeg havde tilmeldt mig kurset i et minialbum, og skal jeg være helt ærlig, havde jeg ingen lyst eller energi, da jeg skulle pakke fredag aften. Heldigvis var jeg med - for hold op et fedt album, jeg fik lavet. Det er lavet ud fra en bog, hvor indmaden er FLÅET ud og så ellers pakket pænt ind i det skønneste papir. Vi nåede ikke ret meget mere end selve bogen på kurset og herefter fløj jeg ud for at se, om jeg kunne nå at være med i en af konkurrencerne (kort og layout), der sluttede kl 16. Jeg begyndte med kortet ... det var bare lige noget, jeg hurtigt havde fundet på fredag meget sent, men jeg må erkende, at jeg er ganske stolt af resultatet og der var også rigtig mange positive tilkendegivelser på det. Jeg tror, jeg havde klaret det omkring kl 14 (+/-) og så ellers igang med layoutet (med galoperende hjerte for at se, om man kunne nå det). Det endte med, at jeg var færdig ca 15.50 og SÅ fik jeg en skøn ro i kroppen og kunne stille og roligt hygge og sysle med mit kursusalbum igen, hvor jeg fik lavet sider og pynt. Jeg er slet ikke færdig endnu, men det er også helt fint. Jeg skal jo lige finde ud af, hvilke billeder jeg vil have i mit album :)
Selvom det var ærgerligt, at størstedelen kørte (næsten samtidigt), så må jeg jo også erkende, at det blev rigtig hyggeligt og "intimt" bagefter - ren RÅHYGGE og guf for sjælen.

TAK for en skøn dag alle I skønne scrappere - rigtig godt arrangeret, Linda og tak for et godt og givtigt kursus Linda og Stinne.

Og her kommer billederne så ... og ja, der er "et par stykker" ;)

Minialbummet fra kurset - forsiden:
 Lidt billeder af siderne inden det bliver fyldt og pyntet




 Lidt af pynten. Her et af de flotte kort, man kan trække op og ned. Desværre synes jeg, at den kun kan, hvis jeg hiver i top og bund samtidigt ... men må jo se, om jeg kan forbedre samlingen fremover!
 Som åben (til jer, der ikke kender det, skubber bunden sig selv ned, når man trækker i toppen!)

Her er mit bidrag til layout-konkurrencen inkl lidt billeder af detaljerne:




Her er mit bidrag til kort-konkurrencen. Det kan være svært at se på det åbne billede, men i nederste højre hjørne er der placeret et jordbær




Sidst men ikke mindst, så var jeg jo så heldig at vinde i konkurrencerne. Det var med lodtrækning, hvilket jeg synes, er det mest retfærdige, for så deltager alle på lige vilkår uanset erfaring, stil m.m.

Her er gevinsten for layout ("1. præmie" .. hvis man kan kalde det det, når det er lodtrækning!)

Og gevinsten for kort, hvor jeg blev "nr 2"
Skønne gaver, som Linda have sørget for ;)

Har du lyst til at skrive en kommentar, vil det glæde min ellers allerede glade sjæl <3

torsdag den 29. marts 2012

Album: Oldemors 80 års fødselsdagsfest

Så er det vist tid til at vise det første album til Oldemor. Jeg troede, at jeg gik i gang i rimelig tid, men eftersom man pludselig valgte at holde hendes fødselsdag mindst en uge før forventet, fik jeg med et MEGET TRAVLT! Det endte dog godt - jeg er i hvert fald rimelig tilfreds med resultatet. Der er nogle "småfejl", men det er mit første album, så der skal vel være lidt opstartsvanskeligheder, så man kan forbedre det til næste gang :)

Jeg har valgt at arbejde anderledes end jeg normalt gør. Normalt finder jeg papir, der matcher mine billeder - her havde jeg en hulens masse billeder og så fandt jeg papir, der kunne være ok - men ikke genialt, da jeg hellere vil have, at papirerne "passer sammen" i små serier end at det er et stort farveorgie. Måske skyldes dette valg, at det også er nemmere at få lavet noget hurtigt :)

Forsiden blev denne, hvor verset er et, vi sang højt for hende på selve dagen:
Der var billeder af borddækningen, så det skulle da også lige scrappes. Det er meget enkelt og "stilfuldt", hvilket også passer til hendes borddækning.
Gæsterne var blevet fotograferet sammen, så det var jo oplagt at lave et LO for hvert bord. Jeg har valgt samme skitse - dog anderledes for hende selv. Det må jo gerne være noget ekstra særligt og "fangende" :)



Papiret med noderne sammenholdt med billeder af dem, der holdt taler og et par sange undervejs gjorde, at det da også lige skulle scrappes ... så håber jeg, at hun kan mindes de gode indslag, der var ;)
Lidt stemningsbilleder var det også blevet til - og nogle gange tænker jeg, at billederne ikke behøver at være så "stive" ... bare lidt hygge sådan en dag kan også være skønt at se på og mindes...
Gavebordet var naturligvis også blevet fotograferet. Det var skønt at se så mange flotte gaver - og hvad giver man lige en dame af den årgang, for hun har jo nærmest alt. Hendes ene barn med familie gav hende et abonnement på Hendes Verden, som hun har holdt "altid" ... var det noget med 60 år?? Det er i hvert fald deromkring.
Jeg havde lavet en særudgave af Hendes Verden, hvor hun selv er på forsiden. Det er rigtig sjovt at få det til at ligne mest muligt (og jeg kan da forestille mig, at det på et simpelt plan minder om digi-scrap). Det er ved at være "tradition", at familien får en relevant forside, når de fylder rundt, så den skulle hun da ikke snydes for :) Jeg har valgt at lave et miniprint af samme forside og sætte det på en tag, der ligger bag billedet - så kan man også hurtigt se det i stedet for at finde det store kort frem hver gang.
Der var naturligvis også nogle skønne billeder af nogle af oldebørnene. Desværre sov den ene nærmest hele dagen, så vi har kun ét billede af ham og det kom på ved "gæsterne", men derfor kan man jo godt scrappe de billeder, der er af de andre.


Bagsiden kom til at ligne forsiden i forhold til papirvalget og opbygningen. Jeg synes, det er et fint billede af mig og min dreng (dengang ca ½ år!), så det er måske en måde at vise, hvem der har lavet bogen på (udover mit navne-stempel)
Det er første gang, jeg har "leget" med en Zutter - men absolut ikke sidste gang. Jeg vidste godt, at jeg ønsker mig en (og nok har en senest efter SAM :)), men dette album har da også kun bekræftet mig i, at jeg da skal have fingrene i sådan en, for hold op hvor er den dog bare skøn!

Håber, du blev inspireret eller i hvert fald syntes, det var sjovt at se. Har du lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive meget glad :)

OG SÅ DET VIGTIGSTE!
TUSIND TAK Benedikte for hjælpen - du "reddede" mig fra stress og jeg er dig evigt taknemmelig for, at jeg måtte blive, til vi kunne binde det hele sammen <3. TAK!