torsdag den 29. marts 2012

Album: Oldemors 80 års fødselsdagsfest

Så er det vist tid til at vise det første album til Oldemor. Jeg troede, at jeg gik i gang i rimelig tid, men eftersom man pludselig valgte at holde hendes fødselsdag mindst en uge før forventet, fik jeg med et MEGET TRAVLT! Det endte dog godt - jeg er i hvert fald rimelig tilfreds med resultatet. Der er nogle "småfejl", men det er mit første album, så der skal vel være lidt opstartsvanskeligheder, så man kan forbedre det til næste gang :)

Jeg har valgt at arbejde anderledes end jeg normalt gør. Normalt finder jeg papir, der matcher mine billeder - her havde jeg en hulens masse billeder og så fandt jeg papir, der kunne være ok - men ikke genialt, da jeg hellere vil have, at papirerne "passer sammen" i små serier end at det er et stort farveorgie. Måske skyldes dette valg, at det også er nemmere at få lavet noget hurtigt :)

Forsiden blev denne, hvor verset er et, vi sang højt for hende på selve dagen:
Der var billeder af borddækningen, så det skulle da også lige scrappes. Det er meget enkelt og "stilfuldt", hvilket også passer til hendes borddækning.
Gæsterne var blevet fotograferet sammen, så det var jo oplagt at lave et LO for hvert bord. Jeg har valgt samme skitse - dog anderledes for hende selv. Det må jo gerne være noget ekstra særligt og "fangende" :)



Papiret med noderne sammenholdt med billeder af dem, der holdt taler og et par sange undervejs gjorde, at det da også lige skulle scrappes ... så håber jeg, at hun kan mindes de gode indslag, der var ;)
Lidt stemningsbilleder var det også blevet til - og nogle gange tænker jeg, at billederne ikke behøver at være så "stive" ... bare lidt hygge sådan en dag kan også være skønt at se på og mindes...
Gavebordet var naturligvis også blevet fotograferet. Det var skønt at se så mange flotte gaver - og hvad giver man lige en dame af den årgang, for hun har jo nærmest alt. Hendes ene barn med familie gav hende et abonnement på Hendes Verden, som hun har holdt "altid" ... var det noget med 60 år?? Det er i hvert fald deromkring.
Jeg havde lavet en særudgave af Hendes Verden, hvor hun selv er på forsiden. Det er rigtig sjovt at få det til at ligne mest muligt (og jeg kan da forestille mig, at det på et simpelt plan minder om digi-scrap). Det er ved at være "tradition", at familien får en relevant forside, når de fylder rundt, så den skulle hun da ikke snydes for :) Jeg har valgt at lave et miniprint af samme forside og sætte det på en tag, der ligger bag billedet - så kan man også hurtigt se det i stedet for at finde det store kort frem hver gang.
Der var naturligvis også nogle skønne billeder af nogle af oldebørnene. Desværre sov den ene nærmest hele dagen, så vi har kun ét billede af ham og det kom på ved "gæsterne", men derfor kan man jo godt scrappe de billeder, der er af de andre.


Bagsiden kom til at ligne forsiden i forhold til papirvalget og opbygningen. Jeg synes, det er et fint billede af mig og min dreng (dengang ca ½ år!), så det er måske en måde at vise, hvem der har lavet bogen på (udover mit navne-stempel)
Det er første gang, jeg har "leget" med en Zutter - men absolut ikke sidste gang. Jeg vidste godt, at jeg ønsker mig en (og nok har en senest efter SAM :)), men dette album har da også kun bekræftet mig i, at jeg da skal have fingrene i sådan en, for hold op hvor er den dog bare skøn!

Håber, du blev inspireret eller i hvert fald syntes, det var sjovt at se. Har du lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive meget glad :)

OG SÅ DET VIGTIGSTE!
TUSIND TAK Benedikte for hjælpen - du "reddede" mig fra stress og jeg er dig evigt taknemmelig for, at jeg måtte blive, til vi kunne binde det hele sammen <3. TAK!

3 kommentarer:

Fru Brogaard sagde ...

Nøjjjj et flot album du har fået lavet.

Annette sagde ...

Hold da helt op for et flot album. Og så 1. album !
Fyldt med dejlige billeder og så smukke papirer.
Dejligt at du vidste, hvor du kunne få hjælp.....

Rigtig god påske til dig herfra.

Grete sagde ...

Wauw, hvor flot, den må hun da absolut være glad for.