søndag den 11. marts 2012

Convention marts 2012

ADVARSEL - DETTE ER ET LANGT INDLÆG!

Så har der været Convention i Middelfart og sikke nogle skønne dage i herligt selskab! Tak til jer alle .. hvor har det bare været nogle dejlige timer med fantastisk selskab, lækre indkøb og underholdende transport!

Da jeg havde tilmeldt mig førscrap, kørte jeg allerede hjemmefra først på eftermiddagen for at hente Linda. Hun stod klar ved vejen (fordi jeg kom en anelse senere end aftalt!), men efter at have fået hende læsset, skyndte hun sig at tage et billede af bagagerummet (forstår ikke hvorfor - der var da rigeligt plads - mit dækken kunne da trækkes for!). Vi kørte mod Vejle og kom på motorvejen. Her er de jo i fuld gang med at sideudvide motorvejen, så der er en del vejarbejder og ændringer i vejforløbet. Da vi var syd for Vejle (og vi kørte nærmest i karavane), flåede bilen foran os i rattet og han kastede sig mod højre .... Det var fordi, at det venstre spor blev ledt over i de modkørendes yderste spor - det vil sige, at vi nu skulle køre på den forkerte side af midterautoværnet! Det havde de unge fyre foran os bare ikke mod til, så Linda sendte masser af smil og hilsner over til dem og de grinte tilbage. Man skulle nok have været der, men hold op hvor kunne vi grine og bare tænke "Kvinder kan godt køre bil!" :)

Vi ankom til vores hotel og det er et skønt hotel. Det kan anbefales! Der var fri kaffe/te/kakao og kage/softice om eftermiddagen, hvilket vi da lige skulle udnytte, hvorefter vi tog på cafe og fik aftensmaden. Herefter kørte vi til Lillebæltshallerne, hvor førscrap "åbnede" kl. 18.00. Vi fandt et bord til os alle 9. Det var hyggeligt og jeg nåede da et LO og et navneskilt (efter opfordring (læs ordre!) fra Linda) :)

Om lørdagen fandt vi vores pladser i hallen og her fik jeg travlt. Jeg skulle både få hentet mine varer (som jeg havde købt på auktioner, fora og blogs), kigget på byttebordet, handlet i butikkerne og nå lidt scrap. Jeg nåede da også at bruge en masse penge og nå 2 LO'er. Og nærmest vigtigst af alt. Jeg fik solgt en lille bitte smule af det, jeg havde med på byttebordet! Det havde jeg ikke turde håbe på :).
Som sædvanlig vandt jeg ikke noget i de konkurrencer, jeg deltog i, men det var nu hyggeligt alligevel.

Jeg har taget lidt billeder, som da lige kan serveres her:
Først en lille gave, jeg fik af Linda - TUSIND tak! Det var ikke meningen, og det ved du godt!
(men jeg er glad for det!)

Hernæst, hvad jeg havde købt privat på forhånd

Ved brugtbordet fandt jeg dette

og i butikkerne overfaldt disse varer mig for at komme hjem til mig :D

Tusind tak for nogle skønne dage - glæder mig allerede til efteråret, for selvfølgelig er billetten sikret <3
Billeder af mine Lo'er kommer i løbet af de næste par dage, så indlægget ikke bliver for langt :)

2 kommentarer:

Lise sagde ...

Selvtak for en kanon hyggelig weekend. Dejlige indkøb du har lavet, så er det bare tiden til at bruge dem, det kommmer an på nu. Fint navneskilt. Er det en Spellbinder stjerne du har brugt??
Vis ses.
Knus Lise

Linda sagde ...

Selv tak "roomie", det var så hyggeligt og jeg glæder mig allerede til næste gang:-)
Skal vi ikke bare satse på at det bliver til SAM d. 13-15 April???
Skønne ting du fik købt, glæder mig til at se du får brugt alle de stempler;-)

Knuzzz og god mandag