Viser opslag med etiketten Konkurrence. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konkurrence. Vis alle opslag

mandag den 4. marts 2019

Min første UFO

men absolut ikke den sidste ...

Jeg får desværre lavet alt for få kort i forhold til, hvad jeg gerne vil, så jeg er ikke så erfaren - og slet ikke, når det ikke "bare er den klassiske model". Da kvinderne bag "Scrap i Ejsing" derfor fandt på en ekstra konkurrence med et kort, der "kan noget", var det lidt svært med at finde noget kreativt frem. Jeg fandt dog på, at jeg ville prøve et kort, der kan bevæge sig og jeg ville også prøve at kreere universet, så det endte med dette kort

Lidt nærbilleder

Jeg har (desværre) ikke en af de dies, der kan lave "skinnen" til at køre på, så den blev lavet på gammeldags manér med en helt almindelig kniv. Det kan da også gå, men jeg kan også godt se, at enderne ikke er helt optimale, så det er nok godt, at der snart skal skrives ønskeseddel :)

Jeg tror, det er første gang, hvor jeg virkelig er STOLT over resultatet, for det ligger så meget udenfor, hvad jeg tidligere har prøvet, men endte på en tilfredsstillende måde. Jeg vandt (naturligvis) ikke, men det er også knap så vigtigt - det vigtigste er, at jeg har fået blod på tanden til at prøve mere med mine distress inks og distress oxide inks og GLÆDER mig til at kaste mig ud i de næste modeller.

søndag den 3. marts 2019

En bamse siger TAK med kage

Jeg var til Scrap i Ejsing igår og det er et fantastisk hyggeligt arrangement, som jeg er glad for, at jeg er "hoppet med på". Jeg kan ikke huske, om det denne gang var 2. eller 3. gang, jeg var med som siddende scrapper, men det er også ligegyldigt. Jeg nyder det og har hygget mig hver gang.
Kagen her på stemplet passer meget godt til den helt eminente forplejning, der er i hallen - både til frokost og til kagebord.

Jeg valgte fredag aften, at jeg ville prøve at lave lidt bidrag til konkurrencerne - der var en konkurrence til Layout og til Kort, og så kom der ind med "Kort, der kan noget". Jeg nåede desværre ikke Layout-konkurrencen, fordi jeg (som sædvanlig) kom for sent igang, men til selve kort-konkurrencen, var der en skitse, vi skulle bruge, og mit kort endte med at blive sådan her

Og lidt nærbilleder


Skitsen var denne

Jeg er desværre ikke helt tilfreds med kortet - tror, jeg mangler en kontrast mellem de to mønstrede ark, men det er jo noget, man må lære til næste gang ;)

Håber, I får mulighed for en skøn søndag i forårets tegn. Jeg skal i hvert fald hygge med min familie herhjemme idag <3

mandag den 10. december 2018

Jubiii ... jeg har vundet :)

Hvor er det typisk, at når man har en stille og rolig uge foran sig, så sker der en blanding af at tiden spurter ekstra hurtigt og man falder omkuld pga tidligere ugers travlhed. Den sidste uge har jeg intet nået indenfor det kreative - det er i hvert fald mindre end lidt :( Jeg håber dog, at jeg får taget revanche i den kommende uge. Der er et par aftaler, men det er måske bedre til at holde mig i gang

Uanset hvad, så er jeg helt i hopla, for jeg har netop fundet ud af, at jeg har VUNDET et gavekort på 100 kr til Picturing The World takket være en kommentar til dette indlæg hos Operation Skriv Hjem (OSH). Hvor er det dog fantastisk :)
Ja, jeg er jo nørdet, og kan ikke lade være med at falde for et billede som dette :)

Jeg vil helt sikkert anbefale jer at kigge forbi Operation Skriv Hjems blog, for der er så meget fantastisk inspiration at hente derinde og i flere forskellige stilarter. Det er oftest den blog, jeg tjekker ud først, hvis jeg skal inspireres. I kan se den her

Jeg håber, at jeg aften får mulighed for at få færdiggjort nogle af alle de baser, jeg fik kreeret i begyndelsen af november måned - her kan I se noget af arbejdet. Forhåbentlig kommer der snart billeder af de færdig kort :) men jeg kan godt mærke, at jeg er udfordret, når papiret ikke er i de klassiske farver, så jeg er godt i gang med at træne...

søndag den 20. oktober 2013

Mulighed for gevinst :)

Det er muligt at vinde et rhinestone starter kit ved Hobbyjunglen, så det skal jeg da helt sikkert prøve at deltage i. Jeg har endnu ikke prøvet at bruge rhinestones, så det må da absolut falde i god jord her ;)

Til andre interesserede, kan jeg varmt anbefale at smutte forbi og se alle de lækre varer, de har i butikken (link er her). Super god service og varer, man bare kan savle over til gode og fornuftige priser. Hvad mere kan man ønske sig ;)

Ha en dejlig dag derude ..

tirsdag den 14. februar 2012

Kort til konkurrencen

Da jeg endelig var blevet færdig med mit LO til konkurrencen, skulle jeg da lige nå kortet også. Pga begrænset tid, blev det et lynkort, men heldigvis havde jeg tænkt tankerne om, hvordan jeg ville gøre det på forhånd, så det hjalp gevaldigt :)

Her er mit bidrag

og her er skitsen

Der er helt klart plads til forbedringer til næste gang, men jeg synes, det var sjovt ikke "bare" at lave det klassiske 15x15 eller lign. kort

søndag den 12. februar 2012

Mit livs dag

Linda have til scraphyggen lavet en konkurrence - en for LO og en for kort. Jeg ville for første gang prøve at deltage, så jeg fik travlt med at finde på mit bidrag, da jeg så den skitse, vi skulle arbejde ud fra.
Her er mit bidrag

og her er skitsen

Det sjove ved mit bidrag er, at jeg var rigtig nervøs for det - specielt pga de små billeder. Ville det virke rodet, ville folk synes, det var noget underligt noget - men faktisk var der en del, der kommenterede det og synes, det var flot. Det var rart at høre, eftersom det var min helt egen ide :)