fredag den 1. december 2017

December-blog

Ja, det er heldigvis blevet december igen og da jeg igen i år har bestilt en pakkekalender, kom jeg til at tænke på at blogge om det, der gemmer sig i pakkerne. Dermed fandt jeg ud af, at jeg åbenbart ikke får blogget i løbet af året men desværre kun i december. Måske kan jeg blive bedre i 2018 - jeg drømmer :)

Det værste er, at jeg desværre ikke kan blogge om nogen pakke idag, da jeg endnu ikke har modtaget min pakkekalender. Jeg har bestilt fra Magnolia (stempler og dies), men jeg kan (heldigvis) fornemme, at der er flere, der endnu ikke har modtaget den. Temmelig ærgerligt, men alt godt til den som venter, siges det jo.

Heldigvis har jeg været bedre til at sørge for pakkekalender til mine børn - eller dvs næsten, for der er stadig få pakker, der mangler at blive færdige, men de var glade, da de stod op til dette syn i morges.

 Andreas (8 år) har tidligere tilkendegivet, at han ønsker adventskalender, så han får i weekenderne.

Magnus (3 år) får en klassisk pakkekalender med en lille gave hver dag

Jeg "plejer" at vise et kreativt indslag her i december, men da jeg ikke har nået så meget scrap-kreativt, får I her et billede af julegaven fra mig til mig. Jeg har en cuttlebug, da den er fantastisk at have med "på farten", men desværre står den ikke super godt på bordet hjemme, så da jeg prøvede en big shot ifm Scrap i Løvel for ca 1 måned siden, besluttede jeg mig for at købe min egen big shot til at have herhjemme og heldigvis kom den på tilbud hos Grafical kort efter. Jeg GLÆDER mig til at bruge den - og det bliver nemmere for børnene at hjælpe med at standse ud. Ren win-win


Jeg håber, I får en dejlig december og har lyst til at kigge forbi. Forhåbentlig kan jeg snart vise mine gaver fra Magnolia og ellers må I nøjes med de kreative indslag indtil da.
Har du tid og lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive ekstra glad :)

1 kommentar:

Heidi Worsøe sagde ...

Skønt med julebloggerier. Havde helt glemt det så tak for påmindelsen.

Håber, du snart får kalenderen, overvejede flere gange. Så vil gerne kigge med, når du forhåbentlig modtager den senere i dag :-)