lørdag den 11. februar 2012

Scraphygge i Nr Snede

Så blev det endelig DAGEN, hvor der var scraphygge arrangeret af Linda (se hendes blog her). Det blev en dag, SÅ meget bedre, end jeg turde drømme om. Vi var lidt over 30 samlet med sammenskudsmenu til hele dagen (og lidt til :)). Jeg har til trods for min korte scrapkarriere været til et par conventions og rigtig mange clubaftener, men jeg har ALDRIG haft så god en scrapdag som idag! Det kørte bare for mig, så dagens resultat blev et LO, et kort og en indpakket bog. Alle tre resultater bliver bragt her på bloggen de næste par dage, for dagens indlæg skal da indeholde billeder fra dagen :)

Der var ganske hurtigt trængsel ved byttebordet

Et lille view ud over det ene af scrappebordene

og et view ud over hele lokalet med begge borde

Der bliver arbejdet ...

Dagens store overraskelse var, at Stinne (og Karla) var kommet fra Sjælland for at scrappe sammen med os - TAK for det skønne selskab, begge <3
(Stinnes blog kan ses her)

Nu vil jeg smutte til køjs, så jeg kan prøve at komme i seng i ordentlig tid - det er ved at være et stykke tid siden sidst :)
Tak for en skøn dag til jer alle - men specielt TAK LINDA for det store arbejde, du har gjort for at give os andre en dejlig dag :)

Ingen kommentarer: