torsdag den 23. februar 2012

Fødselsdagskort som minikort efter inspiration

Som overskriften antyder, så er dette fødselsdagskort blevet lavet efter inspiration. Når jeg ellers har tid til det, kan jeg godt lide at følge andres blogge, men desværre er der også tidspunkter, hvor jeg bare intet når af alt det sjove! Jeg var dog så "heldig", at jeg så dette indlæg hos Annette/AKA og straks tænkte jeg, at det skulle prøves snarest, så jeg fik "manualen" printet ud til dagen i Nr Snede. Her nåede jeg dog ikke projektet, men så er det jo rart, når ens arbejdskollegaer synes, at vi skal hygge os i fritiden, så i mandags var der arrangeret tøse/sysle hygge, hvor man tog sit "projekt" med uanset om det var strikketøj, perler, syning eller hvad man havde lyst til. Der var endda adskillige, der slet ingen projekter havde med - de ville bare gerne være med til hyggen ... og det var RIGTIG hyggeligt. Utroligt, når man tænker hvor mange timer, man tilbringer med sine kollegaer i hverdagen og alligevel sjældent hygger "så'n rigtigt".

Nå - kortet blev lavet og der var stor interesse for mit arbejde (og ALT det fine udstyr, jeg havde taget med ... så de blev vist lidt overrasket, da jeg sagde, at jeg havde begrænset mig og ikke taget ret meget med :))

Resultatet blev dette kort. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg er fuldstændig faldet for den sennepsgule farve - måske fordi der er en varme i den farve og samtidig er det ikke en farve, der er blevet "misbrugt" gennem tiderne .... Jeg blev også vild med stemplet, da jeg så det på Unikscraps blog, men jeg må desværre erkende, at det ikke er et nemt stempel at farvelægge med promarkers eller prismacolors ... Jeg synes i hvert fald, at "arealerne" er for små, så man nærmest ikke kan nå at få den fede effekt frem, som promarkers og prismacolors netop giver mulighed for. Benedikte (fra Unikscrap) foreslog, at jeg ovenpå promarkers bruger prismacolor (på huden) for at få en større effekt mht skygger ... har ikke helt besluttet, om jeg vil prøve eller jeg hellere vil lade være.

Indeni

og bagsiden

Hvad synes du? Det er bevidst, at hun er lidt bleg, da kortet formentlig skal gives i marts, så hun er ikke solbrændt (endnu), men skal lysforskellen alligevel være større??

Tak for jeres kommentarer. Det luner at vide, at der er nogle, der gider at følge med i min kreative verden :)

5 kommentarer:

Annette sagde ...

Dejligt at du kunne lade dig inspirere. Og så er den gule garanteret samme "næsten-carrygule" jeg også har brugt en del på det seneste. Jeg hader gult, men den her nuance er bare flot !
Jeg har ingen erfaring i farvelægning, så ingen gode råd herfra. Men stemplet er da skønt. Dejligt ikke at være den eneste bleg-fede kvinde i verden. hihi.

Er du klar over at du stadig har dobbelt kodeord på din blog ?
Kig lige her:
http://www.scrapsisters.dk/forum/index.php?topic=14032.0

Lise sagde ...

Lækkert kort med et fedt stempel som jeg selv har brugt en del her på det sidste. Marts eller ej så syntes jeg, at hun skal have lidt mere farve, "hun er på ferie under sydens sol og tager solbad", det gør man jo ikke i marts herhjemme:-))))
God weekend.
Knus Lise

Linda sagde ...

Mums, den er da virkelig blevet lækker, jeg må også ha prøvet det kort af, det er jo super sødt

Rigtig god weekend min søde ved

lonol sagde ...

test =D

Jean sagde ...

dejligt kort du har fået lavet :) rigtig fedt...