torsdag den 3. november 2011

Promarkers

Med det samme jeg så resultatet af Promarkers var jeg solgt! Dem skulle jeg eje og lære at bruge - og hvor svært kan det lige være ...
Det kan være ganske svært, når man pludselig finder hjemmesider som denne http://www.zoesmagnoliacards.com/!! Det er helt VILDT med de detaljer og jeg er så inspireret til at lære teknikken endnu mere end før jeg så hjemmesiden!
Desværre er Promarkers ikke helt billige - og slet ikke i Danmark, så det er sket, at jeg har udvalgt en del og så bestilt dem i England sammen med andre Promarkers-fans. Så sparer vi jo lidt på både pris og porto og det kan vi jo godt lide :)

Ideen til at opbevare selve tusserne og bevare overblikket over de tusser, man har samt farvenuancerne (farvekortet i toppen) har jeg fået hos Benedikte ved Unikscrap. Det er en ganske alm. alu-kuffert til CD'er købt i et supermarked. De små CD-lommer er så forstærket i bunden med gaffatape og herefter kan der placeres 7 tusser i hver lomme. Det passer vist lige med antallet af promarkers til én kuffert - det er jo PERFEKT ;)
Jeg er jo desværre kun ca halvvejs i antallet af tusser, men jeg ved, at jeg en dag får dem alle. Indtil da, ser min kuffert sådan ud.

Håber, andre kan bruge ideen - jeg synes selv, at den er så simpel og ligetil :)

5 kommentarer:

AGJ sagde ...

Genialt!!!
Tak for ideen.

Mayfair Creatives sagde ...

Jeg så din kuffert hos Unik i december, og jeg liftede da også ideen med det samme - er også fuldstændig pjattet med promarkere

Anna sagde ...

Smart!
Hvordan har du lavet de runde mærker med tal på i enderne?
Og hvad med farvekort/skema, har du selv lavet dem? :)

Anna sagde ...

Er det den kasse til 200 eller 300 cd'er som passer til at alle Promarkers kan være i? :)

Lone T Ørnstrup sagde ...

Hej Anna
De runde mærker har jeg lavet via min Silhouette. Skemakortet har jeg fået i scrapclub.
Kassen er til 200 CD'er, men efter at have fået dem alle, har jeg desværre erkendt, at jeg ikke kan mase alle tusserne ned - og hvis det endelig kan lykkes mig, vil jeg aldrig få dem op igen. Jeg har derfor valgt at tage de grå nuancer fra, så der er mere luft omkring de øvrige. Jeg ved dog, at Benedikte (Unikscrap) har fået alle tusserne ned i kufferten, så det bør kunne lade sig gøre :)