søndag den 6. november 2011

Træstemplerne - oversigt

Jeg har jo forsøgt at lave en lille oversigt over mange af mine materialer - mest for sjov, men også for at have en oversigt at have med, når jeg nu skal på Convention o.lign, så jeg sikrer mig, at jeg ikke får købt noget dobbelt - sidst men ikke mindst tænker jeg, at det kan være sjovt for andre at se, hvad jeg har. Tænk, hvis jeg pludselig har lige DET, du går og mangler - så kan jeg jo stemple, udstanse eller hvad det nu skal være...

Denne gang er jeg nået til mine stempler og jeg begynder med den nemmeste :)
Mine træstempler er endnu et begrænset kapitel - jeg havde vist købt et par stykker i maj måned, men resten er kommet til her i september, så det er nu alligevel gået ganske hurtigt. Jeg bliver jo bare så inspireret af at se alle de blogge, der svæver rundt i cyberspace og det "kræver" nogle gange, at jeg så lige får skaffet mig det baggrundsstempel, der jo slet ikke er til at stå for (dem, der kender mig, ved hvad jeg mener :))

Her er min oversigt - meningen er naturligvis, at når der kommer flere til bliver listen opdateret (jeg ved bare endnu ikke, hvordan man gør, men det er da til at finde ud af!)
Træstempler

Tak fordi du kiggede med - sig til, hvis jeg lige har det, du står og mangler/savner. Mon ikke, vi så finder ud af noget ;)

Ingen kommentarer: