tirsdag den 18. juni 2013

En fødselsdagshilsen til Annette (AKA)

Endnu en scrapper rundede et lidt skarpere hjørne - nemlig Annette (AKA) der blev 60 år i sidste uge. I har måske allerede besøgt hendes blog og set det album, som vi har lavet til hende (ellers se det her) - men her får I lov at se mit bidrag lidt "tættere" på!

Det skulle være 15x15 cm, 3 ord der beskriver Annette og gerne et billede af os selv (og måske et af Annette, hvis vi havde et).
Jeg havde valgt at skrive 60 med STORE TAL (da Annette selv ønsker sig nogle store tal, da hun åbenbart ikke har nogen), min lille flyvemaskine var en selvfølge, da det er Annettes skyld/ære, at jeg har fået fingre i den, da jeg faldt for den første gang jeg så den på hendes blog og fik travlt med selv at købe den :)

Lidt detaljer (den højre sky er på 3D-puder

og taggen er en punch fra Woodware med lidt råt bånd og ord printet ud, da det ellers kunne være svært at se noget på den mørkeblå tag.

Annette - først et STORT TILLYKKE og dernæst håber jeg, du havde en fantastisk dag og fik en masse skønne gaver og blev forkælet, som du altid forkæler alle andre omkring dig. 



3 kommentarer:

nedergaard sagde ...

Hvor er det flot og personlig side du har lavet til Annette

Ha en god dag

Maryann Laursen sagde ...

En rigtig fin side, du har lavet til det virkelig flotte album, som Anette fik, og masser a små fine detaljer, som symboliserer en masse for jer to. Smukt arbejde.

Annette/aka sagde ...

Ja, det er en rigtig flot side og med hint til både dit og dat. Dem havde jeg regnet ud.
(og jeg fik faktisk nogle tal forleden.http://hobbyboden.dk/shop/sizzlits-strip-die-20163p.html)
Tak for de pæne ord, og i det hele taget at du var med i projektet.
Og jo tak. Jeg har haft en fantastisk uge.....og kan godt mærke nu, at jeg er træt....Fryser og køleskab er tomme og vi har haft besøg, eller talt i tlf. med alle vi kender.
Fantastisk når jeg ville springe over.....hihi.
Knus til dig. Kommer på næste onsdag til Unik.