søndag den 30. juni 2013

Fødselsdagskort til Rasmus

Først tusind tak for alle jeres kommentarer igår - det var rigtig dejligt at læse, når det jo egentlig ikke er scrap-relateret :)

Men nu til det "væsentlige" ...
Som så mange gange før, er det først i sidste øjeblik, at jeg får lavet et fødselsdagskort. Idag er Andreas til endnu en fødselsdag hos en af vennerne fra børnehaven, og han skal da også have et hjemmelavet kort.

Jeg foreslog motivet (da hans Far er barndomsven med min mand, ved jeg, at der er sandsynlighed for, at drengene også er blevet store Formel 1-fans) og Andreas sagde ja og valgte efterfølgende farverne. Han sad pænt ved siden af hele tiden og hjalp - han ville skære på skæremaskinen, han ville standse på cuttlebuggen, han ville punche .. det var rigtig hyggeligt og jeg tror, vi begge nød det rigtig meget.

Her er resultatet. Forsiden er Lifestylecrafts racing car, Tim Holtz tandhjul, tape (som er vejen iflg Andreas), stempel fra Hobbyboden

Et close-up af forsiden - racerbilen er sat på 3D-puder, så der kommer lidt dybde i kortet

Indeni kom der en enkelt stribe tape og når teksten bliver skrevet, vil "tillykke" blive stemplet ind imellem den håndskrevne tekst.

Bagsiden er en blanding af mine to klassiske eksempler - dog med lidt tape og et nyt personligt "stempel", for jeg synes også, at Andreas skal have ære for det, når han sidder og hjælper så meget med :) Jeg har dog printet det ud først og dernæst punchet det, da jeg ikke har et fælles stempel.

Håber, I får en dejlig søndag - her skal der vist bare slappes af efter et par hårde kursusdage og en efterfølgende aktiv lørdag, hvor bilen blev vasket, støvsuget, rengjort og bare skinner i garagen nu :)

Hvis du har lyst, vil det glæde mig meget at læse din kommentar...

4 kommentarer:

Linda sagde ...

Rigtig fint kort i der har fået lavet:-)
God søndag til jer...
Uglen kommer på Jacobs bord i morgen ;-)

Knus

Lise sagde ...

Rigtig sødt drengekort:-))
Tillykke med eksamen. Dejligt at det er overstået.
Knus Lise

Dortesjs sagde ...

flot og enkelt drengekort

Karina Beck sagde ...

Flot drengekort.