mandag den 10. oktober 2011

Scrap 3: Morgenhygge

Som det sidste på kurset skulle vi lave et LO, hvor jeg fik mulighed for at bruge en masse af mine billeder. Farverne er skønne og farverige i forhold til de første, der mere er holdt i nogle neutrale farver.

Nogle af detaljerne, som jeg er vild med, er den syede kant rundt om cirklen, den hæklede blomst med nåle og knap i og så de små tekststykker, som jeg synes passer til billederne og situationen.
Sytråden rundt er i hvert fald en teknik, jeg vil bruge på andre LO's, når jeg lige synes, de passer ind. Synes, det er sjovt - men også lidt tidskrævende på et kursus ;)

De hæklede blomster er fra Lindas svigermor og jeg er blevet så vild med dem, at jeg har taget kampen op mod det traume, jeg har haft siden folkeskolen, hvor jeg kæmpede med hæklingen. Hvad der er sket siden ved jeg ikke, men jeg har fundet ud af, at det da vist ikke er så svært, så nu har jeg kastet mig ud i denne kreativitet, så jeg selv kan lære at lave mine blomster (naturligvis efter samme opskrift, som gerne skulle være på vej mod mig :))

Tusind tak fordi du kiggede med - jeg håber, du er blevet lidt inspireret af de forskellige LO, jeg har lært at lave på mit første men absolut ikke sidste kursus ... og da slet ikke, når Linda underviser. Synes, det er nogle fede teknikker og kreative indslag og så er der bare en hyggelig stemning på de kurser

Ingen kommentarer: