fredag den 5. december 2014

5. december og så blev det allerede weekend!

Ja, tiden flyver afsted, men jeg forsøger at nå det vigtigste OG at få slappet af og nyde tiden. Som Charlie skrev forleden dag, bruger jeg meget tid med min lille nye charmetrold, som I kan se længere nede i opslaget, men først skal dagens gave vises :)
Ja, det kan være lidt svært at få taget gode billeder i øjeblikket - specielt når kameraet driller, så det bliver aften, inden man får det blitzet ... men det er en lækker paper pad i 6x6" fra Joy craft med navnet "Warm christmas". Jeg havde vist ikke nærstuderet længe, før jeg straks tænkte, at den skulle da lige suppleres med en 8x8" pad og så ... og ... og .... men jeg kan ikke finde den som 8x8", så er der nogen af jer, der ved om det findes, hører jeg RIGTIG GERNE om det :) Ellers må jeg finde på et andet projekt, men det bør heller ikke blive svært med papir i de klassiske julefarver!

Og her er det nyeste skud på stammen - Magnus ca 3½ måned gammel og totalt uimodståelig, når man er hans mor <3 . Det bedste er at se, når Andreas (min store dreng på 5 år) er totalt skudt i sin lillebror og bare vil kramme, kysse og være sammen med sin lillebror. Aldrig havde jeg troet, at det ville gå så godt mellem de to søskende, for der har ALDRIG været tegn på noget jalousi eller lign. Det eneste, Andreas har beklaget sig over et par gange, er, når Magnus "slår og sparker" ... det er så det, vi andre betegner som glæde og iver, når han ser os og arme og ben flyver rundt og er man lidt for tæt på, kan det godt føles som "slag og spark" c",)

Håber, I har lyst til at blive ved med at kommentere, for jeg bliver så glad i mit lille sind, når jeg læser dem .. og jeg kan jo læse mig til, at jeg snart er glimmer-fan, hvis jeg er som jer andre :)
Rigtig god weekend

torsdag den 4. december 2014

4. december ...og kulden sætter ind

Ja, jeg synes, det begynder at blive mere og mere tydeligt, at vi er kommet ind i en vintermåned. Frosten har godt fat i græs og tagsted, når man vågner om morgenen ... burde snart få gang i brændeovn og te, for vejret er helt sikkert til det - heldigvis :)

Dagens gave er dette glimmer (købt i Rema - og ja, den grønne har vist holdt udbryderfest ;) )

Indtil nu har jeg ikke været så meget til glimmer, men jeg kan godt mærke, at jeg gerne vil give det et forsøg, så jeg skal lige have luret, hvordan jeg gør det bedst og så skal jeg glitre løs. Nogle af de ting jeg ser fra andre ser i hvert fald FANTASTISKE ud. Endnu engang tak søde Tina :)

Skriv gerne en kommentar - det vil glæde mig meget. Jeg nåede selv rundt til en masse igår og synes selv, at det var sjovt at se, hvad andre blogger om her i december

---
WOW ... har lige set jeres kommentarer fra i går - der er jo kommet en hel del mere end da jeg så dem i går! TUSIND TUSIND TAK!
Jeg kan oplyse jer om punchen, at den er fra EK Success og hedder vist Large leaping Reindeer Punch og bare rolig Lise - jeg skal nok få dem brugt her. Det er jo netop det, der er min udfordring, for jeg ved, at de hurtigt løber fra mig og derfor ønskede jeg mig punchen, så jeg kunne blive ved med at lave nye, men skidt pyt - den kommer i huset, når jeg er sikker på, at den ikke er i en af de andre pakker, for den VIL jeg have fingre i :D
Pips ... ja ja, fnis du bare - I har jo så mange skønne sager derude, at man slet ikke når at se det hele og slet ikke de små sager, selvom man synes, man går rundt stille og roligt og "ser det hele" :)
Chokoladekurset er utrolig lækkert, da det er 1 kg kvalitetschokolade, hvor selv Valrhona ikke går igennem nåleøjet ;) Jeg har været afsted 1-2 gange i december i vistnok 7 år nu (eller deromkring), så på den måde får vi lige sikret os lidt lækker juleguf :D

onsdag den 3. december 2014

3. december - og idag skal dagen nydes hjemme ...

Ja, som overskriften siger, skal jeg bare være hjemme hele dagen og nyde, at der ikke skal ske noget før i aften, hvor jeg har arrangeret et chokoladekursus hos den lokale konditor. Igår var der først mødregruppe og dernæst julegaveshopping, så jeg nåede næsten ikke at være hjemme udover aftenen, hvor jeg var TRÆT, så idag skal det være så godt, at få ryddet op, pakket gaverne ind mm

Dagens gave er dette

Jeg har aldrig set malertape i så små og så tynde ruller, men jeg tænker, at den er perfekt i min bordtote, så man nemt kan have det med ud til feks scrapclub eller convention. Lækkert!
Udstandsningerne er jeg i stedet lidt blandet omkring. Jeg er naturligvis rigtig glad for dem (ingen tvivl om det!!), men eftersom jeg havde skrevet selve punchen på ønskesedlen, kan jeg jo godt regne ud, at den med stor sandsynlighed ikke ligger i bunken af gaver - for hvorfor så lave udstandsninger ;) Nå men skidt pyt - så køber jeg selv punchen i det nye år, for hvor er jeg dog vild med den lille Rudolf :) Tusind tak Tina - jeg er så spændt på at se, hvad gaverne indeholder og hvor er det dog hyggeligt med lidt selvforkælelse, når man nu er hjemme og hygger sig

Og sidst men ikke mindst - hvor er det vildt!! 9 kommentarer på indlægget i går. TUSIND TAK for det til jer alle. Det gør det jo bare så meget sjovere at blogge, at folk vælger at bruge lidt tid både på at kigge forbi bloggen men også på at skrive en lille kommentar. Jeg kommer selv rundt hos jer senere. Lige nu skal jeg vist hygge med min lille dreng (snart 3½ måned), der netop er vågnet og lystigt triller fra ryg til mave, så han kan træne kravle-øvelserne. Ja, han er en dreng, der vil frem i livet og hvor er det skønt med alle de smil, han gerne sender ud i verden <3

tirsdag den 2. december 2014

2. december - og julegaverne skal i hus

Dagens gave er dette skønne "rejse"-stempel. Er sikker på, at jeg nok skal få dem brugt på nogle kort og måske også et layout eller to :)

Ellers vil dagen nok flyve afsted idag med mødregruppe lige om lidt, dernæst få klaret vores julegaver til min familie på Sjælland, da de snart skal udveksles og så til sidst skal den store dreng til svømning og vupti - så er det atter aften og endnu en dag er gået! Hold op, hvor kan jeg bare ikke følge med tiden i øjeblikket ...

Jeg håber dog, at jeg i aften eller senest i morgen får tid til at kigge rundt hos jer andre, der også december-blogger, så jeg kan se, hvad I går og sysler med :)

1. december - og atter tid til pakkekalender

Ja, utroligt som tiden flyver afsted, men der er åbenbart intet sket på min blog siden i sommers. Jeg har dog valgt, at gaverne fra min pakkekalender SKAL blogges her i december, så lige bortset fra en undtagelse allerede d. 1. december, så skulle jeg gerne få blogget hver dag frem til jul. Igen i år har jeg selv sponsoreret en pakkekalender til mig, men denne gang har Tina sagt ja til at købe gaverne til mig - og TUSIND TAK for det <3 . Synes, det kunne være hyggeligt med en pakkekalender, når jeg nu går hjemme på barsel i år .. så må vi se, om jeg fortsætter med det til næste år eller ej ;)

Dagens gave er denne bøtte glitter sne. Jeg kender ikke til det i forvejen, så jeg er spændt på at se, hvordan jeg skal bruge det, men som en rigtig snepige, er jeg sikker på, at det lige er mig


Håber, I har lyst til at skrive en kommentar - det glæder mig meget :)

tirsdag den 1. juli 2014

Dies fra Joanna Sheen

Se lige, hvad der lå i postkassen igår - dies fra Joanna Sheen (England), som man (som jeg har forstået det) kun kan købe direkte herfra.

Jeg var jo til scrap-komsammen hvor jeg så den med stjernerne på (nr 2 fra venstre i nederste række) og jeg var solgt. Troede, at det var en Memory Box, for de ligner hinanden, men heldigvis fik jeg navnet og så hjem og vente på, at den kom på lager igen ... og så sprang nogle andre dies også op i kurven ved samme lejlighed. Altså ;)

Er også rigtig glad for racercyklen, for når der nu er nogle cykelryttere i familien, så er det rart, at man ikke skal bruge en væltepeter eller klassisk cykel, men kan vælge at lave "den rigtige" cykel.

Håber, I får en fantastisk dag derude og tusind tak for jeres kommentarer, som jeg læser med stor glæde

søndag den 29. juni 2014

Mit bidrag til Mettes fødseldag (for et stykke tid siden!!)

Ja, når man sidder og "rydder op", finder man nogle gange ud af, at der er nogle ting, der ikke er blevet blogget - så når jeg ikke er mere kreativ end jeg er, så er det da om at vise det, der bliver lavet :)

Mette blev 40 år sidste sensommer og der lavede jeg også et bidrag til et fødselsdagsalbum. Jeg valgte at lave det i Echo Park, da jeg har bemærket, at hun er helt vild med den papirserie (som visse andre :) )


Forsiden af taggen:

Bagsiden af taggen med et billede af mig (og min søn, men har meget få billeder af mig selv og specielt som kan vises "offentligt" :) :)


Skriv gerne en kommentar, hvis du har tid og lyst - det gør mig så glad :)

fredag den 27. juni 2014

Mit bidrag til Gittes fødselsdagsalbum

Der er jo en lille tradition blandt en lille skare af scrappere at lave et minialbum med en lille hilsen til fødselaren, når en har rund fødselsdag. Da Gitte jo runder de 50 år, skulle hun også have et og "kravene" var 8x8" og tre ord, der beskriver hende. Jeg gjorde, "hvad jeg fik besked på", men blev lidt ærgerlig bagefter, da jeg så, at de andre også havde skrevet en lille personlig hilsen ... de tanker var slet ikke passeret mig, da jeg havde travlt med at få det lavet. Beklager Gitte - men jeg håber, du ved, at jeg naturligvis også gerne vil lykønske dig, selvom jeg ikke fik det skrevet på mit bidrag :)

Da Gitte selv bruger promarkers (og det var længe siden, jeg sidst havde leget med mine), fik jeg lyst til at finde dem frem, så her er resultatet:
Hjertebanneret er fra La-la land, sekskanterne er fra die-namic, taggen er fra Magnolia.

Tre ord på den ene side af taggen, jeg synes, beskriver Gitte som person

Og et billede af "afsenderen", så hun kan se, hvem der lavet det

Lidt 3-D puder til at løfte lidt af det, så det ikke er så fladt

Håber, I har lyst til at skrive en kommentar - det glæder mig, når jeg ser, at der er nogen i den anden ende, der kigger med her :)

lørdag den 21. juni 2014

Lilla restekort fra Gittes fødselsdagsscrap

I lørdags var vi inviteret til fødselsdagsscrap hos Gitte P, da hun bliver 50 år. Det var en rigtig hyggelig dag og jeg tænkte, at jeg ville lave restekort, for så skulle jeg ikke slæbe så meget med!!! Puha - mit bagagerum var jo nærmest fyldt af uforklarlige årsager, men jeg fik nu lavet 6 kort og dermed brugt alle de lilla rester samt lidt andre ting som feks opdateret mine "lommer" til embossing folders.

Her er de 6 kort - igen med inspiration fra Pinterest og et enkelt fra Annnette/AKA:





Ud fra det forrige kort, fandt jeg selv på denne model

Jeg håber, du har tid og lyst til at skrive en kommentar - det glæder mig utrolig meget :)


torsdag den 19. juni 2014

Orange restekort

Ja, jeg må erkende, at jeg absolut ikke har fået blogget eller været på blogrundfart i meget lang tid, men tid/energi/overskud har bare ikke været til det og jeg synes, det skal være sjovt at blogge og tjekke hinandens blogge ud og ikke en sur pligt. Jeg har dog lavet en lille smule i mellemtiden, så nu vil jeg forsøge at vise det i den nærmeste fremtid :)

Først vil jeg vise de kort, jeg fik lavet i scrapclub i går aftes hos Unikscrap. Det var rigtig hyggeligt som altid og takket være inspiration fra Pinterest, endte resultaterne sådan her:

Ved første kort har jeg brugt dies fra Impression Obsession/IO som efter udskæring først er embosset og til sidst sværtet med Distress Ink Pumice Stone. En farvevariant, jeg ikke har bemærket før, men den kunne godt gå hen og blive en ny favorit. Synes, den er rigtig lækker samtidig med at den er "klassisk" i sin nuance.

Det næste kort er med dies fra Memory Box

Jeg har desværre ikke været særlig god til at få brugt mine rester, men jeg håber, at det kan ændre sig nu ... om ikke andet, så er jeg da godt i gang på nuværende tidspunkt og jeg nyder at få min egen lille kortkasse, så det ikke er så akut, når vi "pludselig" skal til en fødselsdag. Desværre er jeg ikke særlig god til at lave et kort uden en specifik anledning eller person i tankerne, så jeg bruger Pinterest rigtig meget, hvor jeg har gemt en masse pins i forskellige kategorier. Lige nu "nøjes" jeg med at tjekke de enkle/simple kort ud, men jeg håber jo en dag, at jeg selv kan se "lyset" og så bare producere ud fra egne tanker og ideer :)

Håber, I får en dejlig dag derude - jeg selv er mega træt i dag, men jeg slæber mig afsted til de ting, jeg nu skal have klaret idag, og så går det hele nok alligevel. Om ikke andet får jeg jo energi, når jeg stille og roligt får ryddet mere op i mine sager - både alm oprydning men også rester i karton, som bruges til kort og lign ;)

Jeg vil blive rigtig glad, hvis du har tid og lyst til at skrive en kommentar - håber jo, at der stadig er nogen derude, der har lyst til at følge mine blogindlæg, selvom jeg har været væk så længe :)

torsdag den 27. februar 2014

Jeg er helt blæst omkuld ... og det skyldes ikke vind og vejr!

Hvor er det utroligt, så lidt der skal til at påvirke en dag - idag er den helt sikkert påvirket i den mest positive retning.

Søde Pips (som du kan "besøge" her) spurgte, om jeg havde set dette og straks tjekkede jeg linket her og så, at de sørme har nævnt MIN blog på deres, hvor de åbenbart har kigget på skandinaviske blogs. Det er da helt vildt!!! Og så er det et af de mest simple lynkort, jeg nogensinde har lavet!

Håber, I har det godt derude. Jeg får ikke fulgt så meget med på bloggene i øjeblikket og jeg får heller ikke selv blogget, men jeg håber, det snart kommer. Har bare haft andre prioriteringer og ikke så meget energi som håbet, men mon ikke det kommer med forårssolen og de lyse morgener og eftermiddage. Jeg trænger i hvert fald, selvom jeg også elsker vinteren.

søndag den 2. februar 2014

Fødselsdagskort til Jeppe

Så er det atter blevet tid til at Andreas skal til fødselsdag, så jeg har haft gang i et kort her til formiddag. Jeg ville ellers have lavet skyerne vha sværter som tidligere (se evt her), men det drillede mig rigtig meget, så det blev den kedelige løsning med lyseblåt karton, men sådan er det jo, når tingene driller lidt for meget!

Andreas havde ønsket flyvemaskine og balloner, så forsiden kom til at se sådan ud. Den store sky og flyvemaskinen er på 3D-puder.

Og bagsiden fik en anden "løsning" end sædvanligt - en lille udvikling måske ...

Håber, I får en dejlig søndag derude. Det vil glæde mig meget, hvis I vil skrive en kommentar :)