mandag den 15. april 2013

Andreas: Skråstol

Jeg har virkelig fået lysten til at scrappe tilbage - men nu er det jo også næsten et år siden, at den forsvandt - men stille og roligt gennem vinteren er den kommet tættere og tættere på og nu kan jeg slet ikke lade være længere. Jeg scrapper, jeg blogger og jeg rydder op i mine scrapsager. Det er helt vildt fedt - og jeg NYDER det :)

Igår (da jeg endelig havde fået overblik over de færdige layouts til Andreas album) satte jeg mig og lavede endnu et og det kom der dette ud af

Det er en af de billed-serier, jeg tog, mens jeg var på barsel, hvor jeg "jagtede" de gode billeder. Om det er særligt gode ved jeg ikke - men jeg synes, det er skønne farver og jeg nyder at se de mere almindelige billeder og ikke kun de obligatoriske

Der er ikke så mange detaljer/pynt, men jeg har da lavet et par stjerne (pga stjernerne på hans dragt) og da jeg stadig ikke var tilfreds, kom der lige lidt råt snor bagved den ene af stjernerne, der samtidig blev hævet op på 3D-puder. Sjovt, som jeg er blevet vild med de 3D-puder, når jeg bare ikke gider 3D-kort længere ;)

Ha en fantastisk uge - her glæder jeg mig helt vildt. Jeg har netop taget fri onsdag-fredag, så jeg forhåbentlig rigtig kan få styr på scrapsagerne ;)

1 kommentar:

Lise sagde ...

Rigtig sødt LO i dejlige friske farver og sødt pyntet. Ha´en god uge og nyd det:-))
Knus Lise