onsdag den 12. december 2012

12. december

Jubii ... så fik jeg også den skønne gave med diverse Tim Holtz-udklip! Heldigvis (eller skal jeg skrive som sædvanlig) har Linda givet mig dem fra TH, som jeg er vild med (for det er ikke alt, han laver, som jeg er særlig vild med!!)
Som I kan se, er der snemanden og snefnug, kamera, tandhjul, urskiver m/ visere, globus, vækkeur, skilt, blæser og ikke mindst endnu et af mine ønskestempler, hvor der står "det er de SMÅ ting, der gør livet STORT". TUSIND TAK SØDE (og til jer, der ikke helt har styr på Linda, kan I se hendes blog og dermed de skønneste sager her)

Det er jo primært Linda, der har oplært mig i scrap og kort - i hvert fald som jeg laver det i dag (takket være begynderscrap 1-2-3 hos Unikscrap) for ca 1½ år siden. Siden har jeg brugt en del tid og rigtig mange penge til at få skabt mig en god base, så jeg rigtig kan nyde at være kreativ!
Desværre har jeg jo haft ca ½-3/4 år, hvor jeg bare ikke har haft lyst og overskud til at være kreativ, men det skønne ved denne "hobby" er, at så er man bare ikke så kreativ og pludselig får man lyst igen og lige i øjeblikket mangler jeg ganske enkelt TID til at nå alt det, jeg SÅ GERNE vil lave! Det er heldigvis ikke noget, jeg stresser over ... det er min tid for dyrebar til, men hvor er det skønt at have fået lysten igen <3

Her til morgen sendte jeg Jacob afsted på arbejde, selvom han plejer at tage Andreas med, for den bette dreng lå stadig og sov og så kan Jacob nå nogle af alle sine projekter på arbejdet. I stedet fik jeg skippet Andreas afsted, da han først vågnede (tror, han er MEGET træt i øjeblikket!) - og det skulle naturligvis være på tidens køretøj .... (og bamsen er normalt ikke med, så det er endnu et tegn på, at han er træt!)

Ellers vil jeg bare sidde i min lille scraphule og være kreativ med et fødselsdagskort til på lørdag og et par julekort. Blev inspireret til fødselsdagskortet fra dette indlæg på denne blog, som også ser skøn ud og lige min stil)

Håber, I får en skøn dag derude ... det er jeg sikker på, at jeg gør - og tusind tak for kommentarerne (både generelt men også dem om mit helbred. Havde det ok igår - men hold op der er overtryk i hovedet idag! Forhåbentlig kommer det hele ud, så jeg er klar til resten af julen uden problemer ;) )

4 kommentarer:

Linda sagde ...

Ih hvor er det sjovt.... Vi har idag giver hinanden udstansningen :-)
Som du ja kan se hos mig er jeg allerede igang med at bruge af min:-))
Hvor er det dog en dejlig kælketur her til morgen:-)
Jeg vil lure og se hvad du blev inspireret af.
Rigtig god dag.
Knus

Lise sagde ...

Sikke dog en skøn pakke udstandsninger...man kunne gå hen og blive en anelse misundelig...men på den gode måde...ikke noget negativt herfra:-))))
Rart at høre at det går fremad med helbredet. Det var dog en dejlig start på dagen med en kælketur:-))
Ha´en god dag.
Knus Lise

Tina sagde ...

De diecuts...er bare så mega fede...glæder mig til at se dem brugt....på dine flotte kort...eller andet lækkert, du finder på ;-)

Dejligt at høre, at humøret er højt..ha' en fantastisk aften

Knus

Annette sagde ...

I bliver godt nok forkælede af Linda. Fantastisk kalender hun har lavet. Og selvfølgelig har hun totalt styr på hvem der kan lide hvad...
Hvor er det et dejligt billede du har taget. Og det er også en hård tid for de små, med alt det der er anderledes i dec. ...og så i denne mørke tid. Vi andre er jo heller ikke på dupperne når det er så mørkt og koldt.
Ha en hyggelig aften. Knus.