lørdag den 15. december 2012

Staffelikort/Fødselsdagskort til Line

Idag var vi til fødselsdag hos min svigerinde, der bliver 30 år på tirsdag. Hun ønskede sig jo bla et bønnebord (se evt indlæg fra 13. december, hvor jeg har sat billede ind af dem), og vi havde derfor tænkt, at vi ville give et tilskud. Egentlig havde jeg ikke lyst til at give en flad kuvert med pengene i, men jeg kunne ikke lige lure, hvordan jeg skulle lave noget særligt. Det fandt jeg heldigvis ud af, da jeg kom forbi dette indlæg.
Straks fik jeg en "god" ide og jeg kom igang. Desværre kunne jeg ikke komme igang fredag eftermiddag, så det endte (igen) med, at jeg sad fredag aften og nat for at blive færdig ... (måske derfor jeg var så træt i morges!!)

I skal da ikke snydes for billeder, lidt beskrivelser og ikke mindst "kloge erfaringer" så her kommer en lang smøre ;)
Det endelige resultat:
(det til højre skal ligne et bønnebord, hvor pengene kan ligge inde på "hylden" :) )

Closeup af "forsiden":

Closeup af pynten:
der består af lidt gazebind, et skilt med tekststemplet "tillykke", og et par røde roser - baggrunden er spellbinder (label one)

Closeup af "billedet":
der er et Magnoliastempel "Birthday Tilda" fra 2011-You're so special-collectionen, der er farvelagt med promarkers (til ansigtet har jeg brugt 52(ivory)+38(blush)+117(pale pink)+126(dusky pink) (til huden på resten af kroppen kun 52 og 38), til håret har jeg brugt 14(walnut)+19(cocoa)+16(cinnamon), til tøjet og lagkagen har jeg brugt 8(crimson)+blender, til sko og serviet har jeg vistnok brugt 16(cinnamon), flammen på lysene er summer sun fra deres summer edition)

Closeup af det indvendige i kortet:
Teksten er skrevet på endnu et udklip af spellbinders label one og bønnebordet er "håndtegnet" i bordpladerne og bordbenene er tændstikker, der er malet sorte.

Closeup af bagsiden af stafeliet:
Her satte jeg mit personlige stempel - lidt diskret men stadig til at se

Det færdige kort:

Resultatet, da jeg afleverede kortet:
Bønnebordet lignede det pindebrænde, som det jo vel egentlig også er - alle benene var nærmest faldet sammen og det lignede absolut ikke et lækkert bønnebord, men bare .... pindebrænde :'(

Mine erfaringer/ting, jeg vil ændre til næste gang, jeg giver mig i kast med et lignende projekt:
- Jeg vil overveje, hvordan jeg kan gøre et bønnebord/tændstiksbord mere solidt/holdbart
- Der bør være to lige høje punkter, når kortet har den højde, det har. I stedet for eller til venstre for tekstfeltet, bør der være noget, der er lige så højt som bønnebordet .. det er svært at binde kortet solidt, da det falder ned i "venstre" side.
- Mit "diskrete" personlige stempel kommer pludselig på forsiden, når det er lukket .... men på hovedet! Ikke særlig velovervejet!
- hvis lige man ser bort fra ovenstående 3 punkter, så blev det da et flot kort, som jeg var stolt af (indtil jeg steg ud af bilen og så alt pindebrændet :))

Er du stadig med nu og har du lyst til at skrive en kommentar, vil jeg blive meget glad og varm om hjertet. Har du bemærkninger/erfaringer, vil jeg gerne høre dem her, så jeg kan lære det til næste gang :)
Tak for denne gang

4 kommentarer:

Jean sagde ...

Hvor er det bare utrolig flot, fed ide at lave så specielt kort så hun ikke bare fik en flad kuvert ;)

Linda sagde ...

Hold da ellers lige op hvor er du da bare kreativ.....super lækkert:-)
Jeg vil som ikke gøre ret meget anderledes, jeg ville måske ha ladet den stå åben, pakket ind i cellofan så var der jo ikke fare for pindebrænde;-)
Rigtig god dag.
Knus

Annette sagde ...

Hold da op for et superflot kort. Sikke et arbejde.
Jeg har ingen erfaring med sådan en kreation, men uanset pindebrænde, kan alle ved se den energi og kreativitet der er lagt i kortet. Fantastisk.
Og Lindas ide med cellofan er nok god.

God 3. søndag i advent.

Lene sagde ...

Superflot kort. Synd med pindebrændet.