tirsdag den 13. december 2016

De sidste gaver på plads ..

.. og de skal jo have til og fra kort, så jeg skal snart igang igen med at få lavet til de sidste gaver. Heldigvis tog jeg mig lidt tid igår til at få lavet et julekort med isbjørne-dien fra Marianne Design, så jeg glæder mig til at vise jer kortet, men synes lige, at det skal gives først, selvom jeg absolut ikke forventer at modtageren ser noget her på denne blog :)

Dagens gave er denne skønne doily-die fra Prima. Jeg faldt for den her i efteråret og vidste, at jeg blev nødt til at få fingrene i den. Heldigvis var den "lige i baghaven", da jeg jo er så heldig at køre forbi både Hobbygården (i Hampen) og Scrapbook Fun (i Give) på vej til og fra arbejde :)


Det kreative består idag af denne tag, hvor stjernerne er fra stemplet, jeg fik i begyndelsen af december. Tror, det er et stempel, jeg bliver rigtig glad for. Rudolf er en punch fra EK Success, næsen er en af de små halvperler (netop købt til næser) og de små grønne dots er fra NUVO-serien

Ha' en fornøjelig dag derude - særligt når vejret er gråt og trist, hjælper et smil godt på vej :)

Ingen kommentarer: