fredag den 16. december 2016

Så skal der jules ...

for idag skulle mit team stå for julehyggen i vores forvaltning og det har været SÅ sjovt og underholdende. Jeg fik takket være en kollega kendskab til elfyourself, hvor der kom en ganske sjov video ud af. Det skabte smil, så er du til lidt sjov og ballade, så prøv endelig at tjekke linket ud. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det helt gratis at lege med, dog koster det vist 15 kr at købe selve videoen, så man har den for altid, men det er altså sjovt :)

Dagens gave var dette skønne bånd fra Søstrene Greene. Synes, det er fantastisk til at vise lidt frost på et kort eller layout.

Mit bidrag til pakkelegen blev en kasse fyldt med disse godter. Egentlig ville jeg gerne have pyntet poserne lidt mere, men når man ikke har tid og sidder midt om natten for at nå det, så må man nogle gange nøjes med lidt rødt og hvidt karton og så er det det. Nogle kollegaer synes, det var genialt og kreativt, modtageren er jeg lidt mere i tvivl om ... men når jeg så på nogle af de andre pakker, tænker jeg, at dette var mindst lige så godt - og så er det jo (næsten) hjemmelavet ;)


Håber, I får en fantastisk weekend derude. Jeg glæder mig i hvert fald til min. Har du tid og lyst til at skrive en kommentar hertil, vil det glæde mig lille alfe-jule-hjerte utrolig meget.

1 kommentar:

Annette / aka sagde ...

Hihi.....søde poser og så den flaske...... Herligt.
Du er godt nok god til at juleblogge. Respekt for det. Jeg får kigget lidt af og til, men når sjældent en kommentar.
God søndag herfra.