lørdag den 10. december 2011

10. december 2011 - Pakkekalender fra Scrapsisters

SÅ er det weekend og hvor er det skønt! Idag skal jeg til julescraphygge hos Linda og jeg glæder mig! Har taget en masse materialer med, så jeg forhåbentlig kan få lavet en del julekort (halter GEVALDIGT bagefter), men jeg har jo tidligere sendt dem afsted, så modtageren fik dem mellem jul og nytår, så går det helt galt, kan det jo gøres på samme måde igen i år. Jeg håber dog, at jeg får dem lavet inden, så forhåbentlig snakker vi ikke for meget idag, men er også lidt produktive :)

Dagens gave er fra KreativMor og er

en masse charms og et par D-ringe. De første gange jeg så charms på kort, var jeg absolut ikke fan - det var ikke lige mig, men da jeg så på et kursus blev "tvunget" til at bruge dem, begyndte jeg at se, at de giver et skønt pift og er ikke så "fimsede" som noget af det andet pynt er, så jeg har allerede selv fået købt nogle charms (mest med juletema). At få de hænder her, der hedder "home made" kan da kun være på sin plads, når man nu sidder og laver et kort og lægger tid og sjæl i det :)
D-ringene begynder jeg også at få interesse for. Jeg har bare endnu ikke lavet minialbum eller lign, hvor jeg har haft mulighed for at bruge dem, men med alle de ideer, jeg har om emner, der skal laves albums over, så varer det nok ikke så længe igen, før jeg får brug for dem :)

Tak for gaverne.

Ingen kommentarer: