lørdag den 24. december 2011

24. december 2011 - Egen pakkekalender

JEG GÆTTEDE RIGTIGT, LINDA :)

Da jeg fik min pakkekalender fra Linda, ville jeg lægge dem over i en zinkbalje, som vi fik i bryllupsgave, så jeg rigtig kunne nyde synet af alle de lækre gaver. Da jeg fik fat i denne gave, tænkte jeg, at det med stor sikkerhed var en blok papir i 12x12" men at det formentlig var en meget specifik blok - og da jeg åbnede gaven, blev jeg bekræftet i mit gæt :)
Her er, hvad jeg fik
Historien bag mit gæt er, at da vi begge var til SAM, sad vi og snakkede om nogle af de ting, jeg kunne tænke mig at købe. Jeg havde set denne blok og tænkt, om den kunne bruges til mit Paris-album eller om den er for dyster i farverne. Da Linda alligevel skulle på "rundfart" i butikkerne for at se, om hun skulle købe noget til min pakkekalender, spurgte jeg, om hun ville se om papiret kunne bruges eller ej. Efter et stykke tid, kom hun retur, men nævnte INTET om blokken, så jeg tænkte egentlig ikke så meget over det - før jeg stod med pakken i hånden ;)
Tusind tak for gaverne, Linda og TUSIND tak for den flotte indsats. Det er absolut ikke sidste gang, jeg har købt en pakkekalender til mig selv ... nå nej, for jeg har jo allerede bestilt en til næste år. Vi har aftalt, at jeg lægger 20,- til side hver uge ... det tænker man ikke over, men hold op en pakkekalender, jeg kan få for det ;)

Kan I nu alle have en rigtig GLÆDELIG JUL med jeres kære. Selvom vi desværre ikke får en hvid jul i år, håber jeg, at der kommer julestemning rundt i de danske hjem <3

2 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Det lyder som en rigtig god ide med den pakkekalender. Og når du så har Linda som personlig shopper kan det da kun blive perfekt.

Rigtig god jul til dig og dine.
Tak for dine besøg på min blog og alle dine søde kommentarer. Men allermest tak for dit besøg IRL....sammen med hele holdet. Det var en fornøjelse.
På gensyn i det nye år, et eller andet sted.
Knus fra Annette

Linda sagde ...

Godt jeg ramte plet;-)
Håber juleaften var super.
Glæder mig til vi ses igen
Knus